ForsideBøgerSkibsmaalings-Instruktion : Af 26. November 1909

Skibsmaalings-Instruktion
Af 26. November 1909

År: 1909

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 144

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
19 Halvdelen af den fundne Beregningslængde fra et af Ende- punkterne, afmærke Midtpunktet, og dernæst udmale den anden Halvdel. Viser der sig Uoverensstemmelser mellem disse Halv- dele, ommaales hele Længden. Det saaledes fundne Midtpunkt nedføres derefter i Rummet ved Siden af Kølsvinet, vinkelret paa dette, enten ved Hjælp af Loddet eller — hvis Skibet ikke ligger paa ret Køl — ved Hjælp af Maalestængerne, og de lige store Dele, som Længden ifølge omstaaende Tabel ind- deles i, afsættes og afmærkes med Kridt for- og agterefter til Bestemmelse af Tværsnittenes Plads. Falder Midtpunktet ikke lige over en Aabning i Dækket, og dette Punkt saaledes ikke direkte kan nedføres i Rummet, afmaales paa Linen Afstanden til et Punkt i nærmeste Aab- nings Kant, dette Punkt nedføres i Skibets Bund, og ved her- fra at afsætte den maalte Afstand i modsat Retning finder man det nedførte Midtpunkt og altsaa Pladsen for det midterste Tværsnit i Rummet. Tværsnittene, der optages indbyrdes parallele og perpen- dikulært paa Diametralplanet samt paa Kølens Flugtlinje, mimereres med Nr. 1, 2, 3, o. s. fr., saaledes at Nr. 1 er ved Længdens forreste Endepunkt, og det sidste Nr. er ved Læng- dens agterste Endepunkt (se Fig. II, VI, IX og XII). Tvær- snittene ved Længdens Endepunkter, altsaa ved Forstævn og Agterspejl, ville, endskønt de betegnes ved det første og sidste Nr., i Virkeligheden — for den almindelige Skibsform — ikke indeholde noget Areal, men kun danne en Linje. I Bereg- ningsskemaet, hvori det første og sidste Tværsnit staa opførte, indføres derfor et Nul paa disse Pladser. For særlige Skibs- former, f. Eks. Uddybningsskibe,1) Pramme o. lign., hvor For- stævnen eller Spejlet eller begge disse ere lodrette og have Bredde, ville Tværsnittene ved Længdens Endepunkter derimod indeholde Arealer, og disse maales da samt behandles som de øvrige Tværsnit. Beregningen af Tværsnittenes Arealer og Skibets Tonnage under Maalingsdækket foretages efter «M.L.» §6 (se Skemaerne) 5. For at udfinde Dæksbjælkens Bugt (se Fig. III), der Maaling af bør søges ved hvert Tværsnit — for de Tværsnits Vedkom- teæ^Bugt mende, der have nærlig ens Bredder, behøves følgelig kun 1 *) Se herom Afsnit M, 8, Fodnote 1). 2*