Skibsmaalings-Instruktion
Af 26. November 1909
År: 1909
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 144
UDK: 629.120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Halvdelen af den fundne Beregningslængde fra et af Ende-
punkterne, afmærke Midtpunktet, og dernæst udmale den anden
Halvdel. Viser der sig Uoverensstemmelser mellem disse Halv-
dele, ommaales hele Længden. Det saaledes fundne Midtpunkt
nedføres derefter i Rummet ved Siden af Kølsvinet, vinkelret
paa dette, enten ved Hjælp af Loddet eller — hvis Skibet ikke
ligger paa ret Køl — ved Hjælp af Maalestængerne, og de
lige store Dele, som Længden ifølge omstaaende Tabel ind-
deles i, afsættes og afmærkes med Kridt for- og agterefter til
Bestemmelse af Tværsnittenes Plads.
Falder Midtpunktet ikke lige over en Aabning i Dækket,
og dette Punkt saaledes ikke direkte kan nedføres i Rummet,
afmaales paa Linen Afstanden til et Punkt i nærmeste Aab-
nings Kant, dette Punkt nedføres i Skibets Bund, og ved her-
fra at afsætte den maalte Afstand i modsat Retning finder man
det nedførte Midtpunkt og altsaa Pladsen for det midterste
Tværsnit i Rummet.
Tværsnittene, der optages indbyrdes parallele og perpen-
dikulært paa Diametralplanet samt paa Kølens Flugtlinje,
mimereres med Nr. 1, 2, 3, o. s. fr., saaledes at Nr. 1 er ved
Længdens forreste Endepunkt, og det sidste Nr. er ved Læng-
dens agterste Endepunkt (se Fig. II, VI, IX og XII). Tvær-
snittene ved Længdens Endepunkter, altsaa ved Forstævn og
Agterspejl, ville, endskønt de betegnes ved det første og sidste
Nr., i Virkeligheden — for den almindelige Skibsform — ikke
indeholde noget Areal, men kun danne en Linje. I Bereg-
ningsskemaet, hvori det første og sidste Tværsnit staa opførte,
indføres derfor et Nul paa disse Pladser. For særlige Skibs-
former, f. Eks. Uddybningsskibe,1) Pramme o. lign., hvor For-
stævnen eller Spejlet eller begge disse ere lodrette og have
Bredde, ville Tværsnittene ved Længdens Endepunkter derimod
indeholde Arealer, og disse maales da samt behandles som de
øvrige Tværsnit.
Beregningen af Tværsnittenes Arealer og Skibets Tonnage
under Maalingsdækket foretages efter «M.L.» §6 (se Skemaerne)
5.
For at udfinde Dæksbjælkens Bugt (se Fig. III), der Maaling af
bør søges ved hvert Tværsnit — for de Tværsnits Vedkom- teæ^Bugt
mende, der have nærlig ens Bredder, behøves følgelig kun 1
*) Se herom Afsnit M, 8, Fodnote 1).
2*