Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 203
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
LYNGBY-VEDBÆK JERNBANE.
Bestyrelsen.
Underbilag 2
Kjøbenhavn, den 29. August 1914.
TU Ministeriet for offentlige Arbejder.
Idet Bestyrelsen vedlagt tilbagesender den med det høje Ministeriums Skrivelse
af 13. Juli 1914 modtagne Skrivelse af 2. Juli 1914 fra Indremissionær, Dr. ph.il. F. Moe
vedrørende det Søndagen den 21. Juni 1914 stedfundne Ulykkestilfælde ved Fuglvad,
skal den tillade sig at gengive følgende Udtalelse fra Banens Driftsbestyrer, nemlig:
»Signaliseringen ved Fuglvad, hvor Ulykken skete, sker først ved Stien,
der fra Sorgenfriga ards-Kvarteret fører over i Sorgenfri Skov, og dernæst, lidt før
Toget passerer Vejen ved Indkørslen paa Fuglvad Station. Efter personlig Er-
faring kan jeg udtale, at Togets Fløjten tydeligt høres paa sidstnævnte Vej begge
Gange, naar man færdes til Fods eller paa Cykle, men at en Motorcykles Støj kan
hindre en Mand i at høre et Togs Fløjten, kan være rimeligt nok, men desto større
Forsigtighed maa der udvises fra dennes Side, naar han nærmer sig en Bane.
Den forulykkede var stedkendt.
Signalet »Pas paa Toget« er ved Lyngby-Ved bæk Banen anbragt paa begge
Sider af Banen ved alle offentlige Vejes Skæring og i en Afstand, der er passende
for almindelig Færdsel.
Ved senere byggede Privatbaner findes kun en Advarselstavle med Paaskrift
paa begge Sider, og den staar ganske tæt ved Sporet.
Fejlen ligger næppe i Advarselstavlernes Opstilling, men i, at Folk, der stadig
færdes paa en Vej over en Bane, overser Signalet., hvorfor det hyppigst er stedkendte
Folk, der kommer til Skade.
Der kunde dog maaske være (hund til at indføre særligt iøjnefaldende Mærker
.for Motorfolk ved Veje over uindhegnede Baner i noget større Afstand fra Sporet
end de nuværende paa Grund af Motorkøretøjernes stærke bart.
Det tredie Spørgsmaal, hvorfor kan Toget ikke standse hurtigt, kan besvares
derhen, at Hr. Moes Søn kørte ind i Toget bagved Lokomotivføreren, saa at denne
først bemærkede Faren ved at høre Folk skrige; havde Lokomotivføreren straks set
ham, kunde Toget ogsaa standse hurtigt og Ulykken have været afværget«.
Bestyrelsen kan for sit Vedkommende i det Hele tiltræde Driftsbestyrerens
Udtalelse.
P. B. V.
H. Ulrich.