ForsideBøgerBilag Til Betænkning Afgi…oldene Ved Statsbanerne

Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

År: 1918

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 203

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 221 Forrige Næste
155 Fjederkurv til Underkant af Drager). Det maa herefter antages, at Fjedrenes Bære- evne har været højst forskellig, og dette Forhold er ikke tilstrækkelig modvirket ved den borttagne Underlagsklods paa højeste Fjeder »B«. Samtlige Fjedre blev efter Sporafløbet straks fjernede af Vognopsynet og ind- sendte til Værkstedet, og da man senere vilde rekonstruere Tilfældet, var de tre laveste Fjedre allerede ændrede. Om disse tre Fjedre udtaler Værkstedsbestyreren i Aarhus, at de var tilvirkede i Centralværkstedet i Aarhus, og at de, saavidt det kan oplyses, alle ved Indsendelsen fra Vejle var 10 à 12 mm for lave efter Normalen. Den 4. Fjeder, den, som havde en Pilhøjde af 182 mm, var derimod tilvirket i Centralværkstedet i Køben- havn. Denne Fjeder blev paa ny anbragt under Vognen, og man anstillede derefter for- skellige Forsøg med Underlagsklodser af forskellig Højde under de andre Fjedre. Det viste sig herunder, at en Ombytning af Underlagsklodserne er tilstrækkelig til at fjerne Muligheden for Afsporing eller til at hidføre den. Lav Underlagsklods ved C, ingen Underlagsklods ved B og A medførte øjeblikkelig Afsporing; indskødes en høj Underlagsklods under A, var der endnu en ikke ringe Løft- ning af Hjulet C at notere, men med en høj Underlagsklods ogsaa ved C aftog denne til nogle faa mm, alt ved langsom Kørsel gennem Sporet og paa samme Sted i dette. En høj Fjeder kan meget godt være driftssikker sammen med lavere Fjedre, blot disse er forsynede med rigtige Undcrlagsklodser. Men dermed er man inde paa for- skellige Pilhøjder for Fjedre under samme Vogn og formentlig ogsaa inde i noget usikkert, thi man kan ikke bedømme, om Fjedrene under samme Vogn bærer lige meget, naar de ikke har samme Pilhøjde. Det lier beskrevne Sporafløb synes saaledes at være foraarsaget ved to sammen- stødende uheldige Omstændigheder, nemlig for Sporets Vedkommende, at Stigningen i Overhøj der ampen har været for stor, og for Vognens Vedkommende, at dens Fjedre har baaret over Kors. Af Beskrivelsen af de 3 Sporafløb, i Viborg, i Grejsdal og i Vejle Nord (jfr. Bilagene 17 og 18), fremgaar det, at der i alle 3 Tilfælde er Grund til at antage, at Sporafløbet er for- aarsaget ved Fejl i Sporet: enten utilstrækkelig Overhøjde i Kurve eller for kort Overgang til modsat Kurve og for stærk Stigning i Overhøjderampe som Følge deraf. I de to af Tilfældene har der desuden været Fejl ved Vognenea Fjedre, som har været medvirkende Aarsag til Uheldene. Til alle Statsbanernes Godsvogne for 12 500 kg Last samt til Godsvogne Litra Ik, Is o. fl. anvendes samme Fjeder (Normaltabellens Nr. 55) med Pilhøjde 68 mm. Da nu Vægten af de tomme 12% t Vogne svinger fra 6 500 kg til 9 400 kg, og en Ik-Vogn vejer indtil 15 300 kg, maa Fjedrens Pilhøjde nødvendigvis blive ret forskellig under de tomme Vogne. Denne Højdeforskel bliver af Hensyn til den ensartede Pufferhøjde udlignet ved Anbringelse af Underlagsklodser af forskellig Tykkelse. Tilstedeværelsen af forskellige Underlagsklodser medfører imidlertid den Ulempe, at der ved Udveksling af Fjedre i Driften kan indskydes et urigtigt Underlag, og Forholdet forværres, naar Fjedrene tilvirkes med unormal Pilhøjde.