Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 203
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
d. Udskrift af Rapporter vedrørende Hjulringsbrud paa Vogne.
Under Fremførelsen af Tog 188 den 29. December 1903 mellem Tvingstrup og
Horsens tabtes en Hjulring paa Vogn Litra Cj Nr. 10358. Hjulringen, hvis Tykkelse i
Kanten var 32 mm, var sprængt i 3 Dele, og intet af Bruddene gik gennem Boltehul.
T Toget, hvis Maksimalhastighed var 90 km, blev foruden den omhandlede Vogn 3 andre
Vogne lidt beskadiget; Forsinkelsen blev for Tog 188 46 Minutter.
I Tog 4039 den 4. Januar 1907 paa Strækningen mellem Borup og Ringsted
sprængtes en Hjulring i 4 Stykker paa Vogn Litra Cb Nr. 476. Hjulringen var gaaet
igennem Vognbunden og fandtes liggende i Kupéen. Hjulringens Tykkelse i Kanten
var 28 mm, og den var paalagt i Aaret 1887.
I Tog 944 (45 km Hastighed) den 12. December 1908 paa Strækningen mellem
Fredericia og Taulov sprængtes en Hjulring paa Godsvogn Litra I Nr. 4306 i 3 Stykker.
Toget blev 3 Timer 29 Mimitter forsinket i Taulov paa Grund af Uheldet. Hjulringen,
hvis Tykkelse i Kanten var 30 mm, havde et gammelt Brud paa 360 mm, der dog ikke
naaede ud til Løbefladen, men var 5 mm fra denne; Sprængningen maa sikkert tilskrives
dette gamle Brud, som Vognopsynet ikke har kunnet opdage, idet Hjulringen ikke heller
gav nogen mistænkelig Klang ved Slag paa den.
I Tog 935 (45 km Hastighed) den 20. Januar 1910 afsporedes Godsvogn Litra Q
Nr. 3236 paa den frie Bane ved Vogterhus Nr. 39 mellem Løsning og Hatting ved, at
en af Vognens Hjulringe sprængtes. Hjulringen, hvis Tykkelse i Kanten var 27 mm,
var fuldstændig sprængt fra Hjulkransen i 8 Stykker. Hjulet var slaaet i Stykker, og
Vognen løb af Spor og blev meget stærkt beskadiget. Tog 935 forsinkedes 12 Minutter
i Hatting, medens det modgaaende Tog 932 blev 117 Minutter forsinket.
Ved Tog 6’s Ankomst til Odense Station den 23. November 1911 var paa Gods-
vogn Elsass-Lothringen Nr. 5713 en Hjulring tabt; Hjulringen, hvis Tykkelse i Kanten
var 26 mm, blev senere fundet i 4 Stykker paa Linien ved Kilometersten 32. Uheldet
opdagedes paa Odense Station ved, at Vognen gik af Spor under Rangeringen; den skulde
udsættes i Odense.
Under Fremførelsen af Tog 955 (90 km Tog) den 5. Februar 1912 skete ca.
% km Syd for Laurberg Station det Uheld, at en Hjulring paa Vogn Litra Cn Nr. 11026
(Personvogn) tabtes efter at være sprængt; det paagældende Hjul var højre bageste Hjul
under Vognens forreste Truck. Toget bragtes til Standsning paa Laurberg Station, hvor
Vognen forsøgtes udrangeret, ved hvilket Arbejde den afsporedes, og Hjælpetog maatte
tilkaldes fra Aarhus. Tog 955 fortsatte med 49 Minutters Forsinkelse. Den paagældende
hjulring var 60 mm tyk i Kanten.
Den 7. Februar 1912 indgik Vogn Sydfynske Jernbaner Nr. 143 i Tog 2929 til
Mølleengen ved Aarhus uden Hjulring paa et af Hjulene; Hjulringen blev fundet Syd
for Skanderborg, den var sprængt i 5 Stykker, 2 Steder i og 3 Steder mellem Boltehullerne;
dens Tykkelse i Kanten var 28 mm.