Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

17G Jernbanef oreningen. Nørresundby, den 9. Juni 1914. Bilag 27. Til Sikkerhedskommissionen. Jernbaneforeningen tillader sig herved at henstille ti] den højtærede Kommission, at nedennævnte Spørgsmaal: 1. Indførelsen af et ugentligt Fridøgn, 2. Regulering af Tjenestetiden, 3. Fastsættelse af en Aldersgrænse maa blive overvejet i de Forhandlinger, den højtærede Kommission fører for at skaffe de bedst mulige Sikkerhedstilstande indførte ved Statsbanerne. •Jernbanepersonalet har i en lang Aarrække arbejdet paa at skaffe sig et ugentligt Fridøgn, uden at det dog hidtil er lykkedes. Vel erkendes det fra alle Sider, at det er et berettiget Krav, idet saa godt som alle Samfundsborgere har fri en Dag om Ugen; men overfor Jernbarepersonalet har det afgørende været, at man frygtede for, at Omkost- ningerne vilde blive for store. Afdøde Trafikminister Høgsbro fremdrog i sin Tid Spørgs- målet i Rigsdagen og oplyste samtidig, at det vilde koste ca. 1 Million Kr. aarligt at gen- nemføre et saadant Forslag, og overfor en saadan Merudgift turde det daværende Folke- ting ikke tiltræde Forslaget, omend man fandt det berettiget. Ihvorvel Jernbanefore- ningen ikke kan erkende, at Indførelsen af et ugentlig Fridøgn maa betragtes som et økonomisk Spørgsmaal, idet man maa fastholde, at det er et Krav, der maa henregnes til Menneskerettigheder, saa har man dog hævdet og ønsker ogsaa at gøre det overfor den højtærede Kommission, at Udgifterne sikkert ikke tilnærmelsesvis vil andrage 1 Mil- lion Kr. aarligt. Naar Jernbaneforeningen tillader sig at rejse Spørgsmaalet overfor den højtærede Kommission, da er det, fordi Realisationen af denne Sag staar i saa nøje Forbindelse med Udførelsen af Sikkerhedstjenesten. Jernbanemandens Arbejde er i høj Grad ansvars- fuldt, anstrengende og nerveslidende. Hans uafladelige Arbejden paa Klokkeslet, reg- nende med hvert Minut, den stadige Arbejden efter Reglementernes ufravigelige Krav om Nøjagtighed, det bestandige Tryk af Ansvaret, som Dag ud og Dag ind føles haardt af det Personale, der udfører Sikkerhedstjenesten, alt dette maa nødvendigvis slide paa Kræfter og Nerver og gøre Kravet om et ugentligt Hviledøgn berettiget. Som af alle andre Samfundsborgere kan det kræves a± Jernbanemanden, at han de 6 Dage er fuldtud arbejdsdygtig; men han maa saa ogsaa ■— som alle andre •— kunne kræve at hvile sig ud den syvende Dag, og hvis man ikke giver ham denne Hviledag, men lader ham begynde paany endog uden at sikre ham en Hviledag hver 14. Dag, da kan man heller ikke kræve, at hans Agtpaagivenhed og hans Tjenstivrighed ikke maa sløves; thi det menneskelige Legeme fordrer nu engang en passende Hvile. Vil man derfor skaffe fuldtud betryggende Sikkerhedstilstande indført ved Statsbanerne, da kommer man ikke uden om dette Spørgs-