Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

177 maal. Mav kan ind fora saa, mange Ordrer og Bestemmelser, man vil, de. ril dog alle være af- hængige af, at det er et fuldtud aarvaagent og arbejdsdygtigt Personale, der skal arbejde med, dem, og som foran nævnt kan man ikke med fuld Berettigelse kræve disse Egenskaber hos et Personale, som man ikke giver den nødvendige Hvile — den Samfundsborgere i al Almindelighed man kræve for at kunne udføre deres Arbejde, et Arbejde, der sikkert for mange er anstrengende, men som dog ikke kan sammenlignes med Sikkerhedstje- nesten ved Jernbanen, idet et Fejlgreb fra Jernbanemandens Side kan have de mest skæbnesvangre Følger. Indførelsen af et ugentligt Fridøgn og Indførelsen af de bedst mulige Sikkerhedsforanstaltninger vi] derfor uløseligt være sammenknyttede. Hvad ovenfor er anført gælder ogsaa ovennævnte Punkt 2, Regulering af Tje- nestetiden, idet det ogsaa er af overordentlig Betydning, at den daglige Tjeneste ikke er saa lang, at Tjenestemanden i de sidste Timer af sin daglige Arbejdstid er sløvet og træt. Det skal indrømmes, at der i de senere Aar er gennemført Forbedringer paa dette Omraade; men Tjenestetiden er dog endnu mange Steder — og ikke mindst paa Land- stationer — altfor lang. De Tider er forbi, da Tjenesten paa en Landstation kun var Vagttjeneste, idet der nu aldrig er Ro mere. Billetsalg, Ekspeditionstjeneste, Postforret- ninger o. s. v. bevirker, at Personalet er i stadig Virksomhed, og selvom det i den lange Tjenestetid ikke udelukkende beskæftiger sig med Sikkerhedstjeneste, saa er det dog saa- ledes. at den Sikkerhedstjeneste, der falder i de sidste Timer af en lang Vagt, udføres af et træt og sløvet Personale. Hvad Aldersgrænsen angaar, da skal Jernbaneforeningen tillade sig at anbefale en frivillig Aldersgrænse paa 60 Aar og en tvungen paa 70 Aar. Den mere og mere for- cerede Toggang kræver en Agtpaagivenhed og en Spændstighed, som man i Almindelighed ikke træffer hos Folk, der har naaet Støvets Alder. Det bør derfor sikkert fastslaas, at Tjenestemænd ikke kan være beskæftigede ved Sikkerhedstjenesten længer end til det fyldte 70. Aar. Ligeledes bør det Personale, der allerede ved 60 Aars Alderen føler sig op- slidt, have Lov ti! at forlange Afsked med Pension, idet det — navnlig af Hensyn til Sik- kerheden — maa atises for uforsvarligt at tvinge Folk til at blive ved med at udføre Sik- kerhedstjeneste, naar de selv føler, at de ikke længer egner sig dertil. Ærbødigst P. F. V. Th. Stahlschmidt. Okkeis. tø i i B ’ rs i