Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

184 Auditøren ved Statsbanerne. København, den 11. Februar 1913. Bilag 30. I Henhold til Hr. Generaldirektørens derom fremsatte Ønske skal jeg herved skriftlig gentage — og tildels nærmere begrunde og udforme — de Betragtninger over Be- handlingen af Sager mod Statsbanetjenestemænd for Beruselse og Drikfældighed, som jeg under en mundtlig Forhandling den 25. f. M. om en foreliggende Sag gjorde gældende: I de senere Aar har man, formentlig foranlediget ved en Bemærkning i Folke- tingets Finansudvalgs Betænkning over Forslag til Finansloven for 1908—09 (Betænk- ningen Sp. a39 40), opstillet den Norm for Behandlingen af Drikkerisager — som jeg for Kortheds Skyld skal benævne dem — at den Skyldige ved første Gang begaaet For- seelse advares og trues med Afsked, ved anden Gang begaaet Forseelse afskediges, og i Henhold hertil har man da ogsaa i foreliggende Tilfælde formuleret Afskedstruslen ved tørste Forseelse aldeles ubetinget. Imod en saa skematisk og kategorisk Behandling kan der nu formentlig anføres vægtige Grunde: For saa vidt Behandlingen overhovedet skal anses for en saadan, der har noget med strafferetlige Principper at gøre, og ikke som en ren Hensigtsmæssighedsforanstaltning, anordnet under et ensidigt Hensyn til Statsbanernes Tarv, maa den forkastes som stri- dende mod hine Principper, der ved enhver Afgørelse kræver Hensyntagen til de konkret foreliggende Omstændigheder. Men den opstillede Norm fordrer, konsekvent gennemført, at alle skæres over een Kam; intet Hensyn kan tages til det dog i høj Grad magtpaa- Jiggende Moment, om den Skyldige har eller kan faa med Sikkerhedstjeneste at gøre eller ej — om det f. Eks. er en Lokomotivfører eller en Mand, der gør rent i et Værksted__ om det er en ældre eller ung Ansat, om Vedkommende er drikfældig eller blot har paa- draget sig en Lejlighedsrus; den Paastand har endog under en Sag været fremsat, at man ikke maa tage Hensyn til Beruselsestilfældets Sværhed, og det skulde altsaa være lige- gyldigt, om det di ejede sig om en let, for Vedkommendes Gerning uhinderlig Paavirk- ning af Spiritus eller en virkelig Rus. Disse Mangler ved Normen har meget tydelig afsløret sig ved dens Gennemførelse — eller rettere dens Mangel paa konsekvent Gennemførelse. Gang paa Gang har det nemlig vist sig, naar man stod overfor det konkrete Til- fælde, og Forholdene laa klarlagte i Enkeltheder, at man under et større eller mindre Tryk af Omstændighederne har fraveget Reglen, der krævede den Skyldiges Afsked. Ved Eksempler fra de forløbne Aar kan det paavises, at ikke blot Undertegnede, men ogsaa Kredsene, Generaldirektionen og Ministeriet har ved de afgivne Indstillinger, resp. de trufne Afgørelser fraveget Reglen, der krævede Afsked. Og her maa jeg — overfor Hr. General- direktørens Udtalelse om, at Undertegnede formentlig er tilbøjelig til for stor Mildhed —