Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

95 § . 2. 644. Excentrica kunne naturligviis ligeledes bruges til at frembringe en frem- og tilbagegaaende retlkniet Bevægelse; i dette Tilfælde maa de Excentricummet ligge an enten mod en Nulle i Enden paa en Stang, eller paa ndstaaende Nokke paa An osv., imedens Stangen ved Coulissen holdes bestandigt saaledes, at den kun kan bevæge sig efter en ret Linie. Skal Excentricummet kun i een Retning bevæge Stangen, da behoves kun et Anlæg, da en fremmed Kraft fører Stangen tilbage saalangt fom Excentricummet vil tillade det; stal derimod Excentricummet bevirke Bevægelse i begge Retninger, maa det naturligviis ligge an i to Retninger, hvilket imidlertid har Vanskelighed i de Tilfælde, da Summen af Excentriciteterne ikke er constant. 645. Sædvaniigst gaaer Retningen af den retliniede Bevægelse igjennem Excerir tricummets Omdrejningsaxe; skjsndt det dog ikke altid kan stee. Gaaer den retliniede Bevæ- gelses Retning igjennem Omdrejnittgscentret, da kan naturligviis Længden af den Radius, hvis Endepunkt kommer ind i Linien, bestemme Højden, til hvilken Stangen i Coulissen er hæver. Man behøver da kun at beskrive et vist Antal concentrisse Cirkler i en Afstand fra hin, anden, der er saaledes, at Enden af Stangen staaer i den forlangte Hsjde efter Forløbet af saa stor en Deel af en heel Omdrejning, som Tallet er, der antyder Cirklens Plads divideret med Cirklernes Antal, antyde, og inddele hele Cirkelfladen ved saa mange Nadier, der gjore samme Vinkel med hverandre, som Antallet af Cirkler er, og gjennem be respective Om- skjæringspunkter trække en Curve. Fig. 327 angiver hvorledes en Curve vil see ud, der med en jevn Omdrejning af Excentricummet stal frembringe en jevn Stigning og Falden af en Stang, der enten har Enden forsynet med en Rulle, hvis Centrum er A, eller som ender sig i en stump Kant, hvis Ende er A; det vil indsees, at her Summen af Radierne ere li'gestore. Paa samme Maade er Fig. 328, Fortegningen af et Excentricum der med ujevn Hastighed lester Stangen. Cirklernes Afstand er her saaledes bestemt, at de have den Afstand fra hverandre, som Projecti'onerne af ligestore Buer af en Halvcirkel med den hele Vandring til Diameter paa denne ere store. Fig. 329 viser et Excentricum, der er saaledes konstrueret, at Stangen siaaer stille i | af Omdrejningens Begyndelse og Slutningen af hver Opr og Nedgang. Endelig angiver Fig. 330 et Excentricum, der lofter Stangen m n efter den Lov, fom Fig. 330 B angiver. Anmærkning. Naturligviis kan et Excentricum og være indrettet saaledes, at det flipper det Stykke, som det opløfter, og lader dette af en anden Kraft fores ned. Dette er f. Ex. Tilfældet ved Stampere i Krudtmoller. Naar disse som Arbejdsorgcmer blive omtalte, ville Lofcearmenes hensigtsmæssigste Form nærmere blive omtalte.