Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 96 646. Er Stangen, der skal loftes, ikke saaledes beliggende, at dens Retning gaaer igjennem Centret, men saaledes som Fig. 331 viser, gjennem et andet Punkt, saa er det indlysende, at det er Afstanden B m der ffat voxe i det forlangte Forhold, og at man saaledes kan bestemme Constructionsvinklernes Afstand ved paa denne Linie at afsætte et Stykke, som Stampen ffal lofte i enhver Tidsdeel, og derigjennem trække Cirkler. Til plane Excentriker kunne og regnes de saakaldte Nokker, der lofte f. Ep. Stampere og deslige, der imidlertid fom oftesi fordi de kun virke i fort Tid og derefter flippe, ofte ikke ere andet end næsten retlinjede, fljoudt den excentriske Form i mange Henseender vilde være bedre. Undertiden giver man disse og i Enden en Valse, der stryger paa den Deel af Stamperne,!, med hvilken de mdgribe. Fig. 330 bis viser en saadan Indretning i to Projectioner. Anbringes Nokker i forffjellige Omdrejningsplaner, saaledes, som Tilr fældet maa virre, naar der ffal loftes forffjellige Stampere, da fordeler man dem saa meget som mueligt saaledes, at et lige Antal Nokker virke paa eengang og i lige Tidsin- tervaller, eller altsaa anbringer dem, som Fig. 331 bis viser, i en Spiral omkring Axen. Anmærkning 1. Af Vigtighed er det og, at Excenrricummets eller Nokkernes Angrebspunkt saameget som muligt virke i samme Linie, som en Tyngdelinie gjennem det verticalt opløftede Legems Tyngdepunkt, for at undgaae den Friction, der ellers vilde opr sraae i Styret, som hindrer Afvigelse fra den lodrette Linie. Hvorledes dette bedst naaes, vil siden, naar under Arbejdsorganer Stampere omtales, nærmere blive omtalt ; derimod maa her noget nærmere omtales den Friction, der opstaaer i Styret, naar Opløftningen ikke skeer gjennem en Tyngdelinie. Lad til den Ende A B Fig. 332 bis være et Stykke, betynget med Vægten Px, hvilket loftes ved en vertical Kraft P, hvis Retning ikke gaaer gjennem Tyngdepunktet. Dette Stykke vil da mod det nederste Styr A og mod det øverfæ B udove Tryk p og pt, der igjen foranledige Friction paa de Steder, hvor de bevæge sig. Ligevægtsbetingelserne for et saadant System vil da kunne udtrykkes ved P = P f(p + p,), t hvilket Udtryk imidlertid p ogpr endnu ere ubchendte. Lad 1 Afstanden imellem begge Styr, c Tykkelsen af Stamperne. Længden af Nokken CD, saa vil det indsees, at x — px og c 2 hvoraf P = P 1