Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

106 bedre Spænding af Kjede eller Toug om Skiven, lade den nederste Deel hænge noget flapt, for at Kjeden ikke stal glide paa Skiverne. Anmærkning 6. De specielle Constructioner af saadanne Organer, hvor de bruges som Arbejdsorganer, ville i det Folgende nærmere blive omtalte. § . 3. 657. Lader man et Drev gribe ind i.en Stang, der er forsynet med Tænder, saaledes at Drevet ikke kan dreje sig uden at gribe ind i en ni) Tand, saa maa, hvis denne Tand s tang eller Kam er bevægelig medens Drevets Axe er uflottelig, Tandstanr gen flyde sig i een Retning, hvis Drevet gaaer om i een Retning og tilbage, hvis det ganer op i den modsatte eller hvis Drevets Axe er flotleligt medens Tandsiangen er fast, Axen skyde sig frem og tilbage. Omvendt maa, hvis Tandstangen skydes frem og tib bage ved en anden Kraft, Drevet dreje sig snart i een Retning, snart i en anden. Anmærkning. Dette Organ anvendes vel ikke meget uden ved nogle Arbejdsom ganer, da det er forbundet med Ulejlighed paa denne Maade at frembringe en bestandig progressiv Bevægelse af nogen betydelig Udstrækning; men er dog ved fiere Lejligheder det beqvemmeste, der kan anvendes, og fortjener derfor at betragtes noget nøjere. 658. Sædvanlkgsi vil man, at den retliniede Bevægelse, tinor Drevet gaaer om med jevn Hastighed, ogsaa stal flee med en saadan, og det ikke blot saaledes, at ligemange Tænder i ligelange Tider fores frem, men og at Bevægelsen, saalænge den samme Tand er for, er jevnt. Det er indlysende, at dette beroer paa Formen af Tanderne eller rettere af den Kurve, ester hvilken de ere udskaarne. Scedvanligst har saavel Stangen som Drevet kun een Rad Tænder, saaledes at Tænderne dannes af en enkelt Kams Overflade, hvis Sider staae lodrette paa en Plan, lagt igjennem Drevets Omdrejnkngsaxe, og det gjelder altsaa om ar bestemme Formen af 2 Linier, der ere saar ledes beskafne, at de kunne opfylde hine Betingelser. Da imidlertid Tandstangen kun er at betragte fom et Tandhjul med uendelig stor Radius, og altsaa Theorien for denne Construction af Tænder kan ansees fom en Deel af den almindelige Theorie for Construct tionen af Hjultænder, saa vil det maaffee være hensigtsmcrssigst forst naar Constructionen af HjUltcender omtales, ogsaa tillige at omtale Constructionen af Tandstangens Tænder, ligesom og Theorien for Frictkonen mellem Hjulet og Drevets Tiender kan omtales naar Hjultcendernes Friction omtales. Anmærkning. Alle de i dette Kapitel hidtil nævnte Organer lade sig da baade bruge til de dirette og til de inverse Funktioner.