Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

108 bil sees, for Styrkens Skyld, at lade Ophsjningerne i det Stykke, der er det Stcerkeste, optage et mindre Rmn, end Fordybningerne eller altsaa Ophsjningerne i det andet Stykke. Scedvanligst er det kun een eneste sammenhængende Spirallinie, dog gjer man og, fom siden nærmere vil blive omtalt, Skruen saaledes, at flere Spiraler ligge jevnr sides, hvilket naturliggiis ikke har nogen Indflydelse paa Bevægelsen. Er en Skue saar ledes, siges den ot vcere med dobbelte, tredobbelte osv. Gevinder. Scedvanligst ere og Gevinderne enten, føm Fig. 337 viser, at ansee fom et omviklet eller udffaaret firrsidigt Prisma, eller fom Fig. 339 viser, fom et tresidigt med afstedt Kant; i forske Tilfælde siges Skruen at have f i ir kan te de eller og flade Gevinder; i andet at have trekantede eller skarpe Gevinder; derimod ere runde Gevinder sjeldeut anvendte. Reglerne for Valget af disse Former ville siden blive givne. Gevinderne kunne naturlig- viis stige forstjelligt paa hver Omdrejning, eftersom der flal vcere et forstjelligt Forhold mellem den roterende og progressive Hastighed, saaledes fom siden vil blive omtalt, og inden for disse Grcendser har man det i sin Magt at give dem saa stor og lille en Stig, ning, font man vil. Ved svag Stigning siges Skruen at være flad og ved noget sior siges den at vcere stejl. Undertiden har man og af Aarsager, der siden ville blive omtalte Skruer med krydsende Gevknder, af hvilke altsaa det ene er rechts, det andet links, saaledes fom allerede er omtalt tidligere; Gevindernes Ophsjning kan da naturligviis ikke vcere continuerlig, men kun bestaae af isolerede Ophsjninger; til en saadan Skrue kan da passe baade en rechts og en links Mottrik; saadanne Skiver siges at have krydsende Gevinder. Skal Skruespindlen dreje sig, da maa man naturligviis have, fom og Figuren viser, en saadan Form paa den, at den kan gives paa een eller anden Maade en omdrejende Bevægelse; denne Deel af Spindlen kaldes scedvanligst Hovedet medens den anden Ende afben kaldes Spidsen. Hover det kan naturligviis være højst forstjelligt, Fig. 338 viser et fiirkantet Hoved, Fig. 339 et med Hul i. Underfladen af Hovedet kaldes Brystet, og undertiden finder man den Lversie Deel benævnt Nakken. Disse ere de forffjellige Benævnelser, der forekomme ved Skruen; vi skulle derefter forst betragte dens mechanise Theorie og siden meddele hvad praktiske Bemcerkuinger der desangaaende ere nødvendige Anmærkning 1. Det fortjener maaskee dog at bemærkes, nt kun Skruen som Hele, eller Skrucspindlens eller Msttrikens Axe har en retliniet Bevægelse, medens der- imod ethvert Punkt udenfor Axen har en Bevægelse efter en Spiral, saaledes at og Skruen, som i et folgende Kapitel vil blive viist, kan anvendes til ogsaa at frembringe en Bevægelse efter en Skeuelinie.