Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

........... ..................... • ---------------------- --------------------------------------- - , - ■ . 120 Da den Overflade, fom Gevinderne have fælleds med Spindelen, har en Udstrækning — 2n r(x) a(x) 7T Vi -j- i2, naar ved r(x) forstaaes Spindelens Radius og a(x) Tykkelsen af Gevindet, n Antallet af Omgange som Mottriken omfatter, og i Skruegangens Højde, saa kan man antage, at den Kraft, der horer til for at rive Gevinderne af, er proportionel med dennes Overflade, og naar altsaa ved C betegnes Legemernes transversale Cohcerenz, og q den proportionele Deel af denne som man vil regne paa, da bliver P, = 2n r(x) 7r a(x) <1 -s- i2 X I 0...........................(1) 2) Maa Spindlens frie Stykke mellem Mottrik og Punkt, hvor P, virker, være stærkt nok for ikke enten at overrides eller brækkes ved Kraften, der virket paa den. Kalder man Legemers Cohæsionsgrændse Cx naar der er Træk og C2 naar der er Tryk, saa kan i første Tilfælde sætles pi — W Hi C....................................................(2) og i andet pi — r(x)3 M. C2...............................................(3) overeensstemmende med hvad der har været sagt i Techn. Mechan. Art. 648. 3) Maae Gængerne ikke ved Modstanden mod Omdrejning kunne afvrides fra Spindr len. Da man, for større Sikkerheds Skyld, kan for Middelradien sælte den største Radius, saa kan man, naar Skruegevindets Fremspring sættes m a(x) og Omdrejningsmodstanden (Art. 663) sættes — R, Modstanden mod Afdrejning paa en Overfladeeenhed D 3 Skruen sættes _______ pi R(r(x) + m a(x)) — 2 n gr r(x) a(x) <1 -s- i2 X qx C3................(4) Endelig maa 4) Skruespindelen ikke kunne vrides over oppe ved Hovedet. Forsømmes at tage Hensyn til Frictiønen paa Spidsen, hvor denne trykkes, hvilket vel kan tillades, da der er saa ringe en Modstand, og Halsens Friction aldrig kan fomme i denne Henseende til at virke, da kan denne Betingelse udtrykkes ved Qa 1 i !(x)3 5T _ p t> / x 2 — — ri K (X(x) ~r m aw), i hvilken TEqvation Tx er Legemernes Asvrieningscoefficient (Techn. Mechan. Art. 586), og q2 en Coefficient der er bestemt af Erfaring. Da der saaledes er givet, for at bestemme r(x) og a(x), overcomplette Mqvar tioner, af hvilke ingen nodvendigviis maa være identiffe, saa maa man altsaa, for at