Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

119 sadvanligsi er mellem Gevindernes ydre Cylinder paa Spindlen og den ydre paa Mot- triken, og man er derfor i Almindelighed nødsaget til endnu at tilsætte en god Deel Vox eller Harpix, hvilket forsger Smørelsens Adhæsion ved Gængerne. Ved Skruer af Træe synes Blyant blandet med lidt Talle at'gjore god Tjeneste. Man har ved meget svære Skruer undertiden forsøgt at bore et lille Hul parallel med Aren gjennem Gevinderne saavel paa Spindel som Msttrik, og fra dette Hul, efter Retningen af Radien, at gjere en smal Fordybning i Underfladen af Spindel og Overfladen af Msttrik, men det er mig ikke bekjendt hvorvidt man har sporet Nytte deraf. Anmærkning 8. Skjondt det paa en Maade folger af sig selv, kan det dog maaffee ikke være upassende at bemærke, at man, for at faae den Action som Skuen for- planter, maa multiplicere Kraften P eller den active Kraft, og ligeledes det der staaer paa den anden Side af Lighedstegnet, som dens AZqvivalent, med dens Applicationspunkts Hastighed V, og deraf da for givet Værdie af P bestemme P, eller omvendt ifald man vil bestemme P eller V. 663. Det sees af de ovenfor ffeete Udviklinger, at Frictionen saavel paa den siadgcrngede som skarpgængede Skrue er betydelig, og at Middelhelicens Radius har en ikke ringe Indflydelse; det er derfor af Vigtighed, hvor man har med store Kræfter at bestille, at gjore Middelradien faa lille, fom den kan være, naar Skruen opfylder sin Bestemmelse. Middelradiens Størrelse er, som alt er vikst, ligt Spindlens Radius, naar dertil lægges den halve Bredde af Skruegangen, eller den halve Difference mellem Spindlens yg Skruens ydre Cylinders Radius, eller rettere mellem Radien til Mottrikens indre og Skrnens ydre Cylinder. Deraf folger da, at man ikke bor lade storre huult Rum være mellem Spindlens og Mottrikens indre Cylinder, end netop nødvendigt er, for at de ikke flulle klemme paa hverandre, hvilket især ved starpgængede Skruer er nødvendigt, og der- næst, at man ikke bor gjore hverken Spindlens Radius eller Skruegængernes Fremspring storre end nødvendigt. Det er derfor ingenlunde praktiff vigtigt at kunne i bet mindste nogenledes nøjagtigt bestemme hvilke Dimensioner man maa give en Skrue, og især med Hensyn til Skruer med flade Gevinder, lader dette sig og ret godt bestemme, og med denne Opløsning kan Praxis og i Almindelighed satisficeres, da de fleste Skruer, der flulle Udholde et stærkt Tryk, i Almindelighed ere saadanne. Vi ville derfor her forst betragte de fladgængede Skruer, og skulle siden omtale de starpgængede. Det indsees da nu, at Skruen maa fyldestgjore folgende Betingelser: 1) Maae Gevinderne have en saadan Cohcerenz til Spindelen, at de ikke sirejfes af og blive siddende i Msttriken ved Trykket Px, der gaaer efter Axeris Retning.