Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 118 Anmærkning 5. Det maa sluttelig endnu bemærkes, at de hidtil gjorte Ver tragtninger kun gjalde for det Tilfalde, at Skruen er bestemt til at lofte Kraften Px, eller hvad der er det samme, udove et Tryk mod en Hindring; men derimod ikke for det Tilfælde, at Px virker til samme Bevægelse som Pt. Skulde imidlertid dette være Tilfældet, da kan og ved en simpel Modification det forhen udledte Resultat bringes til at være gjaldende ogsaa her, da man kun behover at gjore P eller P, saavelsom f negative. Gjsr man endvidere P = o, saa vil man deraf kunne erholde de fornødne Relationer, der ffulle udtrykke, at Pr lige stal til at fore Skruen rundt uden Tilhjælp af uogensomhelsr anden Kraft. Antager man saaledes de samme Hypotheser som ovenfor i An« a f mærkning 4, saa erholder man, at dette Tilfælde vil indtræffe naar —- = - - ■ -f; eller naar —— er omtrent 1; for den ffarpgjængede Skrue, vil man finde at til den 2 er r a f sin u, Ende -------- maae være = ------------r- — 4 omtrent. Det hænder sig ofte ved lkke 2 % r sin2 a j meget flade Skruer at Rystelsen og deslige paa denne Maade kunne bringe Skruen eller Mettrikken til at dreje sig. Anmærkning 6. Hvilken Værdis, der stal antages for f, afhænger naturlig- viis af de forstjellige Materialier af hvilke Skruen og Mottriken ere gjorte; men da man i Skruen har saa ofte et hojst betydeligt Tryk paa en Overfladeeenhed, saa er det næsten at formode, at de sædvanlige især Coulombste koefficienter ere for smaae, især hvis man regner dem for smurte Metaller; man tor sikkerligt i de fleste Tilfælde regne Frictions- coefficienten en Deel hojere, og meget taler for, at Nennies Forssg, der vise, at Frie, tiouscoefficieuten voxer med Trykket naar dette overstrider visse Grændser, virkeligt ere rigtige, thi det er en almindelig Erfaring, at den Skrue, der kan gaae tilbage ved en vis Vægt, naar den kun har udovet et svagt Tryk, ingenlunde kan ved den samme ffrues op naar den har udovet et stærkt Tryk. Ved Træe kommer endnu det til, at Skruegevim terne ere Endetrere, hvilket foraarsager, selv om man bruger Smørelse, en noget stærkere Friction, end ellers. Anmærkning 7. Zkke liden Indflydelse paa Skruens Frictionsmodftand har den Smmelse, med hvilken den er smurt. Til Skruer af Metal, der ikke stulle udholde stærkt Tryk, kunne de sædvanlige konsistente Smørelser af Tælle og Fedt være brugbare; til Skruer derimod, der stulle udholde et meget stærkt Tryk, presses disse dog ud i det 9vumz