Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

117 Anmærkning 2. Angaaende de sædvanlige Værdier for å3 vil siden blive talt. Anmærkning 3. Sættes å$ — 90°, saaledes som den er i Skruen med fiirkantede Gevinder, da reducerer sig det ferste Udtryk aldeles til Udtrykket for Frictionen P r p paa en saadan, det andet bliver P — f -s- (1 + f2), hvilket Udtryk Jtv A Jlv i visse Maader kan ansees for nøjagtigere, end det forhen givne. Anmærkning 4. Sammenligner man det sidste af disse Udtryk for den trekam tede og fiirkantede Skrue med hverandre, og antager man til den Ende, a, R, r; f og Pt for begge lige, saa vil man indste, at P for Skruen med fiirkantede Gænger er mindre, end for den med trekantede Gænger, den Størrelse 1 / 1 \ a / 1 A r 1 p - if2 Wi; - ’) 2^R + f Uh; - 9 R j For at saae et klarere Begreb om Forholdet mellem Modstanden for Bevægelsen af begge Skruer, ville vi antage I at være Skruegevindets Fremspring udenfor Kjernecylinderen, r, dennes Radius, r2 Radien for den yderste Skruegang, og antage ak hele Vægten hviler paa een Omgang, og saaledes faae vi da, hvis vi for Skruen med fiirkantede Gevinder, antage, hvad som siden vil vise sig er temmeligt hyppigt, 3 = I a r, — I a og r2 == 2 a og r = £ a og endvidere, hvis vi antage, at Skruen med trekantede Gænger har Gevinderne i Form af en ligesidet Triangel 1 — a V 3 = 0,866 a, rx = 2,598 a, r2 =; 3,464 a, r = 3,032 a -1— — 1 155. sin åj 2lntage vi endvidere f = 0,17, som omtrentlig Frictionscoefficient for Gnidning mellem Jern og Messing, naar disse Metaller i længere Tid have bevæget sig paa hver- andre, saa ville vi have for Skruen med fiirkantede Gænger RP — P, a + 1,90 PYa— 2,90 a og for Skruen med skarpe Gænger 2gi PR = a 4- 3,78 a = 4,78 P, a øg uden Friction for begge 2^ PR = P1 a, hvoraf man altsaa seer, at Frictionen for den fladgængede Skrue foraarsager en Modsrand — 1,90, og for den starpgængede — 3,78, saaledes at denne sidste næsten har en dobbelt saa stor Friction som den første.