Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
125 indsætte den givne Bardie for a i de Betingelsesæqvationer, der til saadan Bestemmelse er nødvendig medens man bestemmer m paa sædvanlig Maa de; t andet Tilfælde kan man naturligviis gjsre Radien saameget desto større, hvilket kan ligeledes findes ved Hjælp af Vetingelsesæqvationerne, og kun ved en forøget Vardie af n kan man tillige see at forr mindste den ftove Tykkelse, som en saadan Skrue ellers maatte have for ak faae den for- nodne Styrke. Ved en ret sindrig Indretning, der er foreflaaet af Prony og afbildet Fig. 341, kan man ved en Combination af flere Skruer med forffjellig Stignittg uden at være nodt til at gjore Skruer med enten overdreven stejle, eller overdreven fladtliggende Gevinder, frembringe hvilketsomhelst Forhold med Omdrejniugshastigheden man vil, hvilket ofte kan være hensigtsmæssigt saaledes, som siden nærmere vil sees. AB er en Skrue, spindel, paa hvilken er skaaret tre Skruer, af hvilke de to Stykker a b og ef have samme Stigning af Gevinder, medens derimod det tredie har Gevinder, der have noget forffjellig Stigning, enten i samme eller modsar Retning som de to. Af Dokkerne, i hvilke Mottrikerne ere indesluttede, ere de to E C cg D E fastsraaende, imedens derimod M kan flydes frem- og tilbage i et Styr. Det vil da heraf være indlysende, at Skrue- spindlen ved Omdrejning maa gaae tilfrems eller tilbage med den Hastighed, som betinges af Gevindernes Stigning, og i denne Bevægelse maa da og Dokken M deeltage; men foruden denne Bevægelse faaer den endnu ved Skruens Omdrejning en anden selvstændig Bevægelse, der enten kan være i samme Retning, som hiin eller i modsat, saa at den altsaa med Hensyn til de faste Dokker gaaer frem ved en Omdrejning en Længde = a dr ai > naar a er Stigningen for de to Gevinder ab cg ef, og at Stigningen fov Gevindet c d. Naturligviis kunde det ene Gevind a b eller e f gjerne vare borte eller og i dets Sted være en simpel Tap, da det kun er at betragte som et Styr; og ligeledes kunde man og lade de to Dokker være til at skyde og Skruen fasrliggende. Ligeledes kunde man lade Msttriken fov ed udvendigt ogsaa have Gevinder, som ef, saa at den baade var Mottrik og Spindel, naar man kun forhindrede, at ikke den ene Skrue drejede sig uden æt den anden drejede sig med, hvis man vilde at begge skulde trække, og man havde da i sin Magt at variere Hastigheden paa denne Maade. Gjælder det alene om at faae en langsommere progressiv Bevægelse, kan man og saaledes, som siden nærmere vil blive omtalt, lade Skruen have krydsende Gevinder, og da lade den ene Msttrik være ret, og den anden forkeert. Disse Skruer have allerede fundet ved adskillige Lejligheder praktisk Anvendelse. 664. Lignende Betragtninger, som de ovenfor gjorte med Hensyn til den siadgcengede Skrue, lade sig natm'ligviis og anstille med Hens»)n til den ffarpgcrngede;