Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
126 men da denne mindre hyppigt anvendes til saadant Brug, ved hvilket der ffal forplantes store Kræfter, saa vil jeg med Hensyn til den kunne være betydeligt kortere. Naturligviis maa den ffarpgængede Skrue med Hensyn til sin Styrke fyldestgjore de samme Betingelser, som den fladgængede, kun maa det endnu bemærkes, at Tykkelsen af Gevinderne a ikke ved den kan være ligestort overalt, og som Folge heraf kan man da ikke bestemme dens Dimensioner aldeles paa samme Maade, som ved den fladgængede. Kunde man bestemme for ethvert Punkt den Kraft, der enten ved Trykket langs Axen, eller ved Friktionen paa Gevinderne stræber at bryde Gevinderne, da kunde man vel og give Formlen for Gevinr dernes rette Form; men det er i Almindelighed ikke muligt at gjore dette med Nøjagtig- hed, da Hypothesen, at alle Punkten ere i Berøring, sjeldent realiseres. Den ffarpgcenr gebe Skrue bebo ver naturligviis, for at udholde lige stort Længdetryk, ikke større Tykkelse, end den fladgængede; derimod maa den være tykkere, for at Spindelen ikke ffal vrides om, da Frictionsmodsianden er større. Dimensionerne for at hindre Afvridning lader sig naturligviis bestemme efter LEqvationen (5) i forrige Artikel, naar man for R indsætter Værdien fra Art. 662. Da Kraften, der trykker paa Gevinderne, ikke her, som ved den fladgængede Skrue, virker aldeles parallelt med Spindelens Axe, saa behøver a ikke just at være saa stor, fom ved den fladgængede Skrue, og ved samme Stigning ere de stærkere, fordi at Overfladen, hvorpaa Berøringen mellem Spindel og Gevinder finder Sted, ved de heelt skarpgængede Skruer optager doppelt saa stort Num. Man kan derfor bestemme skarpr gængede Skruers Dimensioner, for det Tilfælde, at de ffulle have stor Styrke, omtrentligt ved folgende Regler. Ved ikke meget siinttrævlede Træsorter gjores Gevindets Gjennemsnit liger sidet med afsiodt Kant paa | af Trianglens Højde; Højden af Paralleltrapezet bliver da 2 af den største parallele Side, øg sædvanligst, hvor Stigningen ikke er givet, | af Radien eller altsaa Grundlinien Radius. Paa samme Maade gjsres og Msttriken saaledes at det Hule faaer omvendt Form af det Ophøjede, kun at man undertiden flærer det lidt mere ind efter Forlængelsen af Trianglens Side for at ikke Friction skal opstaae i Bun- den. Ved haardere og mindre grove Træsorter gjor man gjerne Gevinderne i Form af en ligebenet Triangel, hvis Grundlinie er af Højden, ligeledes med afsiedte Kanter til I, saaledes at altsaa Højden af Trapezet eller Fremspringet bliver lige saa stor fom Grundlinien, øg lige med | af Radien. Tykkelsen af Spindlen kan da bestemmes efter de forhen givne Regler for den fladgængede Skrue. Ved Skruer, der flulle bruges mere for at frembringe en afmaalt retliniet Bevægelse, end til at udøve noget egentligt Tryk, og, saaledes fom Mikrometerflruer, der sædvanligst gjores af Stobesiaal, behøver man da i Grunden aldeles ikke at tage Hensyn til Styrken, og deres Dimensioner ere da temmeligt