Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
men da denne mindre hyppigt anvendes til saadant Brug, ved hvilket der ffal forplantes
store Kræfter, saa vil jeg med Hensyn til den kunne være betydeligt kortere. Naturligviis
maa den ffarpgængede Skrue med Hensyn til sin Styrke fyldestgjore de samme Betingelser,
som den fladgængede, kun maa det endnu bemærkes, at Tykkelsen af Gevinderne a ikke
ved den kan være ligestort overalt, og som Folge heraf kan man da ikke bestemme dens
Dimensioner aldeles paa samme Maade, som ved den fladgængede. Kunde man bestemme
for ethvert Punkt den Kraft, der enten ved Trykket langs Axen, eller ved Friktionen paa
Gevinderne stræber at bryde Gevinderne, da kunde man vel og give Formlen for Gevinr
dernes rette Form; men det er i Almindelighed ikke muligt at gjore dette med Nøjagtig-
hed, da Hypothesen, at alle Punkten ere i Berøring, sjeldent realiseres. Den ffarpgcenr
gebe Skrue bebo ver naturligviis, for at udholde lige stort Længdetryk, ikke større Tykkelse,
end den fladgængede; derimod maa den være tykkere, for at Spindelen ikke ffal vrides
om, da Frictionsmodsianden er større. Dimensionerne for at hindre Afvridning lader sig
naturligviis bestemme efter LEqvationen (5) i forrige Artikel, naar man for R indsætter
Værdien fra Art. 662. Da Kraften, der trykker paa Gevinderne, ikke her, som ved den
fladgængede Skrue, virker aldeles parallelt med Spindelens Axe, saa behøver a ikke just at
være saa stor, fom ved den fladgængede Skrue, og ved samme Stigning ere de stærkere,
fordi at Overfladen, hvorpaa Berøringen mellem Spindel og Gevinder finder Sted, ved de
heelt skarpgængede Skruer optager doppelt saa stort Num. Man kan derfor bestemme skarpr
gængede Skruers Dimensioner, for det Tilfælde, at de ffulle have stor Styrke, omtrentligt ved
folgende Regler. Ved ikke meget siinttrævlede Træsorter gjores Gevindets Gjennemsnit liger
sidet med afsiodt Kant paa | af Trianglens Højde; Højden af Paralleltrapezet bliver da
2 af den største parallele Side, øg sædvanligst, hvor Stigningen ikke er givet, | af Radien
eller altsaa Grundlinien Radius. Paa samme Maade gjsres og Msttriken saaledes at
det Hule faaer omvendt Form af det Ophøjede, kun at man undertiden flærer det lidt
mere ind efter Forlængelsen af Trianglens Side for at ikke Friction skal opstaae i Bun-
den. Ved haardere og mindre grove Træsorter gjor man gjerne Gevinderne i Form af
en ligebenet Triangel, hvis Grundlinie er af Højden, ligeledes med afsiedte Kanter til
I, saaledes at altsaa Højden af Trapezet eller Fremspringet bliver lige saa stor fom
Grundlinien, øg lige med | af Radien. Tykkelsen af Spindlen kan da bestemmes efter
de forhen givne Regler for den fladgængede Skrue. Ved Skruer, der flulle bruges mere
for at frembringe en afmaalt retliniet Bevægelse, end til at udøve noget egentligt Tryk, og,
saaledes fom Mikrometerflruer, der sædvanligst gjores af Stobesiaal, behøver man da i
Grunden aldeles ikke at tage Hensyn til Styrken, og deres Dimensioner ere da temmeligt