Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

127 arbitraire; er det en Skrue af nogle Fods Længde, vil det neppe viere tilraadeligt for den nøjagtige Bearbejdnings Skyld at gjore Spindlen mindre, end j Tomme, og Gevim dens Fremspring -z — z af Radien, men da gjore Gjennemsnittets Form af en ligebenet Triangel, hvis Hojde er | til | Gang Grundlinie, samt da en Mottrik, der omfatter 10—12 Skruegange. Man har da flere Berøringspunkter saa at Bevægelsen er jevnere og stivere, Slidet bliver mindre, da Trykket paa ethvert Punkt er det, osv. Anmærkning 1. Med Hensyn til Valget af de to Hovedformer af Skruen vil det altsaa af det hidtil Oplyste være indlysende, at den fladgangede Skrue ber vælges hvor man har med store Kræfter at bestille, og kan gjore den af Legemer hvis transversale Styrke ikke er meget forstjellig fra den longitudinelle, forbi den har mindre Friction, og derfor brnger man den og sædvanligst ved svære Skruer af Jern. Derimod bruges den ffarpgængede deels hvor det er fordeelagtigst, for at forhindre Skruen fra at gaae los af sig selv, deels hvor man maa bruge et Materiale, hvis transversale Cohærenz ikke er stor, saaledes som allevegne, hvor man bruger Skruer af Træe, og deels endelig hvor man ffal have en meget ringe Stigning, i hvilket Tilfælde man burde, for at faae mere Styrke, og for at undgaae praktiske Vanskeligheder ved Forfardigelsen, altid vælge den ffarpgamgede Skrue. Saaledes horer det til Sjeldenhederne, at man vælger at gjore en Skrue sladr gænget, hvis dens Spindel ikke har til Radius | Tomme, eller en Tykkelse af Gevinr terne af | Linie. Anmærkning 2. Z Anvendelsen af den starpgængede Skrue, der, som forhen er bemærket, sadvanligst bruges til Fmingsffrue, træffer det sig næsten hyppigere, end ved den fladgerngede, at Stigningen er givet. Sædvanligfr har man ved Skruer temmeligt t sin Magt at vælge hvilken Stigning man vil, da man, om det ffulde være fornødent, kan, ved at modificere Omdrejningshastigheden eller Virkningsradien af den til Omr drejning virkende Kraft at tilvejebringe hvilken Bevægelse man vil; men alligevel turde dog maassee nogle Bemærkninger over den Stigning, der bor gives Skruen, ikke her siaae paa sit urette Sted. Vi maa ffjelne mellem adffillige Tilfælde, der kunne finde Sted ved Skruens Brug. Skruen bruges enten som Middel til at fore et Legem, hvis Modstand kun er de skadelige Nesistentser, saasom, hvis den bruges som Micrometerffrue, eller man bruger den som Middel til at udøve et Tryk. Z forste Tilfælde kommer det igjen nn paa, om man vil frembringe en hastig eller en langsom Bevægelse; vil man det forste, da giver man, i Fald Skruen ikke ved Tryk maa gaae tilbage af sig selv, den største Stigning, som kan forenes med denne Betingelse, hvilken Stigning efter det Anr forte let fan findes, og i Fald den maa gaae tilbage, da saa stor en Stigning, som ben