Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

128 kan have, naar ikke Frictionen stal hindre den omdrejende Kraft fra at frembringe en pror gressiv, hvilket ligeledes kan bestemmes efter Theorien for Skruens Friction, og en doppelt Skrue efter den i Art. 663 Anmærkning 4 beskrevne; vil man det Andet, da vælger man en saadan Stigning, som bedst passer til den progressive Hastighed, som man vil frembringe. Hvis det saaledes er til deemed at maale, at man anvender Skruen, da er- det sædvanligst beqvemmest, at Skruen stiger ved hver Omdrejning en aliqvot Deel af en gangs Længdeenhed s. Ex. Tomme, Linie osv., helst een, der udtrykkes ved en passende Brok af Eenheden, saaledes som s. Ex. ved hver Omdrejning, hvilket imidlertid ofte kan være vanskeligt nok at udfore nøjagtigt. Det største Antal Omgange, der er mig be- kjendt at man har faaet paa en nøjagtig Skrue, er 200 paa en Tomme; men for at saa fiin en Skrue stal kunne bruges, maae naturligviis Modstanden med dens Bevægelse være ydersk ringe, og Mottriken have er meget stort Antal Gevinder. Skal Skruen bruges til Tryk af nogen Størrelse, da kommer det igjen an paa, om den maa gaae til- bage af sig selv eller ej naar den omdrejende Kraft horer op. I forste Tilfælde giver man da gjerne Skruen en saa stor Stejlhcd, at den med Lethed kan gaae tilbage, i sidste Tilfælde bor man give Skruen en saadan Stejlhed, at Frictionen er et Minimum, og ifald derved ikke skulde frembringes Tryk nok, da forandre ved passende Organer Omr drejningshastigheden. Er Radien bestemt omtrentligt, maa man da til den Ende bestemme Hojden, og omvendt, altsammen naturligviis saaledes, at Styrkebetingelseene satisficeres. 66Z. Efter saaledes at have givet en Theorie for Skruens Modstand og for dens Styrke, maa endnu omtales noget nærmere Maaden hvorpaa den virker paa forffjellig Maade til at frembringe en Bevægelse. Det vtl da indsees, hvis Mot- triken sidder fast, saaledes, at den hverken kan dreje sig eller gaae frem, og skruen gaaer om, da har denne baade en progressiv og en miintet Bevægelse, øg dens Hoved flytter sig da og bestandigt. Trykket kan da i dette Tilfælde ffee enten derved, at Spidsen eller Nakken trykker, eller at Brystet trykker mob en Plade, i hvilket er et Hul gjennem hvilket Skruen gaaer. Er Skruen heel fast, da maa Mottriken baade have en om- drejende og en progressiv Bevægelse, og Trykket kan da kun ffee af Mvttriken mod et Legem, der hindrer dens progressive Bevægelse. Er Skruen omdrejelig, men ikte kan bevæge sig progressivt, da maa Mottriken have allene en progressiv Bevægelse. Cv Msttriken omdrejelig og Skruen progressiv bevægelig, men ikke ømdrejel.g, da maa Skruen hav eallene den progressive Bevægelse. I de to første Tilfælde forandrer attsaa .Omdrejningsplanen for den omdrejende Kraft gu Afstand sta et fast Punkt \ J'cnj