Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

129 lEngelse, hvilket derimod ikke fleer k de to sidstnævnte Tilfælde. Vil man hindre den progressive Bevægelse, men tillade den omdrejende, da kan man paa en rund Deel gjsre en Inddrejning og deri lade kndffrue en Tap transversalt, eller og indlægge to Skiver, der ere halvcirkelformigt udffaarne, hvilke saa befæstes paa det Stykke, der stal hindre den progressive Bevægelse, eller, hvad ved Spindelen er bedre, lade i to faste Dokker vcn'e indffruet to Spidser, der gaae ind i Huller i Enden, om hvilke Omdrejningen fleer, eller ved Virkningen af sværere Kræfter lade Enderne ligge i Pander, men være afmndede og siide paa en Plade, og vil man hindre den omdrejende Bevægelse, men tillade dett progressive, da maa den Deel, der stal bevæge sig progressivt, paa en eller anden Maade være forbundet med et Styr, der glider paa et prismatifk Legem, hvorpaa i det Folgende vil sees flere Exempler. Sædvanligst er det vel, at man lader Skruen have begge Bevæ- gelser, i hvilket Tilfælde man ofte afdrejer dens Spids cylindriff, og lader denne være omdrejelig i et Tværstykke, der ved et Styr holdes i den rette Linie, saaledes som under Arbejdsorganer nærmere vil blive viist; undertiden bruger man og at give Skruespindlett et Styr selv derved, at man lader den gaae igjennem et cylindriff Hul, der passer til Gevindernes ydre Cylinder. Vil man bruge Skruen paa denne Maade, da bør man altid, hvor den forplanter noget betydeligt Tryk, og man ikke netop vil bruge Brystets Friction, som et Middel til at hindre Skruen fra at dreje sig tilbage af sig selv, lade den virke med Spidsen eller Nakken, der i saa Fald maa være afdrejet tilstrækkeligt spidsi, for at Frictionsradien stal blive mindre, thi fom forhen er viist, er Frictionen mob Bry- stet ofte lige saa stor, som hele Skruens øvrige Friction. Det har imidlertid ofte nogen Vanskelighed paa en beqvem Maade at sætte en Skrue, der har en saadan Bevægelse, i Forbindelse med et andet Organ, der virker paa Skruens Hoved, da dette ikke altid forbliver i samme Omdrejningsplan, og tillige generer ogsaa undertiden den ulige Længde, som Skruen gaaer uden for et fast Punkt; dette er da Grunden hvorfor man ogsaa sær- deles hyppigt anvender, at lade Skruen fore Mottriken frem, hvilket i de fiesie Tilfælde brilges ved Føringsskruer. I dette Tilfælde maae da Mottriken gaae i et Styr, hvilket natnrllgviis kan skee paa flere forskjellige Maader, saaledes som flere Arbejdsorganer, der siden blive nærmere omtalte, ville afgive Epempler paa. Undertiden anvender man endog megen Omhu for at fa ae Mottriken til at holde den rette Linie. Mindre hyppigt anvendes det, at lade Mottriken have den omdrejende Bevcer gelse, dog kan der træffe Tilfælde, da det er det beqoenunesie, saaledes vil under Arr bejdsorganerne blive afbildet en Art Dunkraft, hvor dette meget godt er brugt. Mindst (17)