Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
 130 hyppigt er det, at lade Mottriken have den hele Bevægelse, ffjondt man dog har Tilfælde da det hensigtsmæssigt kunde bruges. Anmærkning 1. Ved Skruer, hvis Stilling det er vigtigt at kjende, saasom Micrometerstruer, anbringer man undertiden en los, skydelig Msttrik, forsynet med en Viser eller en Nonius, der folger en paa Siden lagt Maaleftok, og sætter paa Hovedet en indr deelt Skive, ligefor hvis Nand staaer en ffarp Kant, som Viser. Noget lignende for# tjente ofte at bruges ved større Skruer, selv om de ikke behovede saa nøjagtige Visere. Anmærkning 2. Undertiden hvor Skruer bruges ved saadanne Organer, ved hvilke en Zittring og Rystelse finder Sted, kunne de af sig selv antage en omdrejende Bevægelse og blive lose, hvilket det ofte er vigtigt at forhindre. Man har til den Ende lagt uden om Skruen to Vakker, der ere to ikke fuldt halvcirkelformige hule Cylindre, af samme Diameter som Skruens yderste Diameter, af haardr Træe eller stobt Messing, og naar Skruen ikke længer stal gaae, klemt disse med en Skrue sammen, og dermed foreget Frictionen; dette hjælper imidlertid sjelden ret meget. Undertiden bruger man og at lade Mottriken være deelt, saaledes at den kan presses sammen; dette bruges og un# datiden for at faae en bestandig stiv Bevægelse af Skruen, om og Mettriken flides. Vil man bruge det, bor man imidlertid lade Mottriken trykke ligemeget fra begge Sider, saa- ledes, at Axen ikke forrykkes, da Skruen ellers let bliver krum. Man har og brugt at lægge oppe ved Skruens Hoved en Krands med et Spærhjul og Hage; men anvender man ikke Dobos Spærværk (599) da fatter det ikke altid; med Dobos Gespær kunde det maaffee være hensigtsmæssigt. Endelig har man paa hver Side af et rundt Hul, gjenncrn hvilket Skruen gik, eller paa hver Side af Mottriken, ifald denne havde en dertil pasr sende Form og er stilleliggende, lagt en Mottrik, af hvilken altsaa een maatte ved Skruens Berorelse bringes til at klemme bestandigt stærk mod Siderne af det fasrsraaende Stykke. En saadan Msttrik kaldes Contramortrik, og vil siden ved adskillige Arbejdsorganer blive afbildet, da den særdeles hyppigt anvendes. Endelig har man og, hvis Skruen kuns havde en roterende Bevægelse, givet den uden for den ene Ende paa samme Spindel et Stykke af en forkeert Skrue og ladet Mottriken dertil presse mod et fasisraaeilde Stykke paa samme Maade som ovenfor, medens paa den anden Side var en Msttrik der sad paa Skruen selv, eller endelig gjort dette Stykke med krydsende Gevinder og to Msttriker, een med rette og een med forkeerte Gange, hvilket holder særdeles sikkert, da den samme Bevægelse, der vil ffrue den ene Mettrik op, vilde skrue den anden til, og omvendt. Anvendelsen af Dobos Spærværk, af hvilke man kunde anvende et paa hver