Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

131 Ende af Skruen, saaledes, at det ene tillod een Omdrejning, det andet, en anden, har- den Fordeel z at eet af Spærværkerne kan være virkende under Skruens Bevægelse; doa er det kun sjeldent anvendt. Anmærkning 3. Der træffer Tilfælde, at man vil have Msttriken saaledes indrettet, at den ester Godtbefindende kan bringes til at gribe ind og ikke gribe rnd t Skruen, et Tilfælde, der f. Ex. træffer, hvis man snart vil fore Mettriken ved Hjælp af Skruer og snart paa en anden Maade. Mig er kun to Maader dertil bekjendt. den ene er anbragt ved en Drejerbænk af Calla *). Denne Construction er afbildet Fig. 342 A og B, sect efter Længden af Skruen. Mettriken besraaer her af to Stykker, der ere befæstede paa en Tang QR, der har forneden et Charniere; i dette griber altsaa Skruen g ind, naar Tangen er klemt tit, som i F'g A, derimod ckke naar Tangen er aaben, som i Fig. B. For let at kunne aabne og lukke Tangen har denne for oven to ulige langt nedskaarne Slidser, i hvilke gaae ind 2 Tapper, der med Hoved sidde paa en Tfovmtg Vægtsrang, der foroven har en Kugle 8. Kaster man denne til den Side, hvor R eller den mindst dybt indffaarne Slidse ligger, saa vil, som i Fig. B, Tangen aabne sig; kaster man den til den anden, da vil, som t Fig. A, Tangen være lukket. Denne Mechanisme sætter meget hastigt til og fra; men kun ved ikke fine Skruer med flade Gevinder holder jeg den for god, da fine Ge- vinder, især naar de ere skarpe, let kunde faae Skade enten paa Spindel eller Mottrik, naar man kaster til paa en Tid, da Skiven ikke stod saaledes, at den kunde indgrlbe. Bedre holder jeg derfor, ved fine Skruer, Udlosning med Drejeskive for at være, den er anvendt paa en Kobberstikkemastine af Thiele, jeg veed ikke af hvem opfundet. Fig. 343 A, B og C er en Afbildning deraf. Paa en Skive A, der drejer sig om en Tap i'et Hul i en underliggende Skive, ere anbragte 2 halve Msttriker C og D, der ligge paa hver Side af Skruen, saaledes, at de seete fra Enden eller efter Længden af Struen projicerer sig, som en heel Mottrik; derimod ligge de ikke lige over forandre, men som Fig. A og B vise, saa langt fra hverandre, at Skruen E, naar de ere drejede saaledes, at de staae for den i den punkterede Stilling, ikke længer griber ind i dem. Det er da af dette let at indste, at man ved at dreje Skruen ved Hjælp af Haandtryk, enten i den ene eller anden Stilling, kan faae Mettriken enten til at flippe eller fatte, og da dette ikke steer ved Stod, kan man med Haanden mærke, om ) Bulletin de la societé d’Encourageinent 1835, og derfra i Dinglers polyt. Journal 40 Band