Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 132 der er Zndgribning eller ej, og i sidste Tilfælde dreje Skruen lidt om, saalænge tik den kommer i Zndgribning; vg man kan da have Mettriken af Messing, saa af Skruen ikke kan tage Skade. Anmærkning 4. Det vil være indlysende, at hvis to eller flere parallele Skruer ttække eens, og dreje sig lige hastigt om, da vil det Stykke, til hvilket begge Motr triker ere befæstede, saalcdes uden Styr bevæge sig retliniet og bestandigt parallelt med sin forrige Stilling; men væsentligt er det, at Skruerne have enten samme Stigning og samme samtidige Omdrejningshastighed eller een til deres Stigning omvendt propor- tionel Omdrejningshastighed; men forresten kunne de enten gaae om i samme eller mod- sat Retning, i hvilket Tilfælde da de modsat omgaaende maae have forkeerte Gevinder. Denne samtidige Bevægelse bevirkes sædvanligst ved en Omdrejning med Haanden af een af Skruerne directs eller og gjennem et andet Organ. Den fim pie fte Maade er, hvis Skruerne ikke ligge meget langt fra hverandre, benz at have et Tandhjul am bragt paa Hovederne af Skruerne, i hvilke Hoveder indgriber et Tandhjul, der sidder midt mellem dem paa en Namme, der har Huller, i hvilke Skruerne kunne dreje sig, og som enten folger med Hovederne, ifald det er Skruen, der har begge Bevægelser, eller sidde fast paa det faste Stykke, der hindrer Skruens progressive Bevægelse, ifald denne kun har den omdrejende Bevægelse; men det vil da indsees, at nogle af Skruerne maa være forkeerte. Da det er mindre let at ffjære en forkeert Skrue med samme Stigning, som en ret, end flere, der have samme Stigning og alle ere rette, saa lægger man og som oftest et Mellemhjul af samme Stsrrelse, som det paa Hovedet, mellem Midterhjulet og Hovederne paa de Skruer, der ellers skulle gaae forkeert om, eller og man lader een af Skruernes Hjul have den oprindelige Bevægelse, saa at Midterhjulet er Mellemhjul, hvilket er simplere. Ligge Skruerne saa langt fra hverr andre, at et Midterhjul vilde være ubeqvemk, da bruger man for de Skruer, der ligge i samme rette Linie, at lade være anbragt paa samme Axe en Skrue uden Ende, for hver Skrue. Jstedetfor denne kunde man og bruge Keglehjul paa samme Axe og Kegr lehjul paa Skruehovederne. Findes fiere Skruer i forsksellige Linier, da er det i de fleste Tilfælde muligt at lade to dreje med een Skrue uden Ende, og de andre med Tandhjul, saaledes som Tilfældet er med Valsestillinger med 4 Skruer, der ere stillede i en Nectangel. Man kan her lade de to Skruehoveder dreje med en Skrue uden Ende, og lægge et Midterhjul mellem ethvert af disse og dets Naboehjul, eller og ifald der ikke fluide være Plads til saadanne, lægge to Skruer uden Ende, hver med to