Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

137 Anvendelse til *t frembring« en retlimet B-v-rgels- er om tott, fom Figuren wf«, »eb k hvor Sl-mp-Istang-n er sorlWget °g gaaer igj-nn-m et Styr, d°k er gjort fast hl en Munr eller Stolpe A, m-dens Stangens and-n End- styres af Stemplet, saa °» det wt indlys-nde, at V-egtst<mgen, der i Figuren drejer sig om en Tap P, forø fibber i en Krampe, d-r ved O, er befattet m-d 4 Bolte til V-rgg°n, kan hi>°- en °s->«-r-nde SbescMdfe m-d-ns S-ang-n fom har en vetliniet frem og tilbag-gaa-xd-B-d-eg->s°. Naturliavüs kunde °g det, Omvendt-, nemlig at ben ret op- og n-dgaaend- Skang (jnobe 6(n opridnüg- DEg°Is-, finde St-d. Senne C°nstn,-li°n bruges s«rd«Ies meget, hvor d-r just ikk- er T°I°n om >n-g-t stor- Kmsters Forplan.mng, da Fri-li-n-n , »tyret, naar Slangen -r godt afdr-j-1 °g Styret gjort af et passende Materiale, ckke bl(ver stor ; men derimod d°g ved Forplantning-» af |ta« Kr-est-r fon, is-er naar Mell-mstang-n ,tk- -r meget lang, bliv- ftot not tit al lade -nst- <mdm Maade at styr- dm B-°-rg->k-, hvorved tabes mindre Kraft. 672. En Styringsmaade, der undertiden bruges, viser det Fig. 319, allerede afbildede og førhen beskrevne Organ, hvis man istedet før een af Styringsstængerne sæt- tes en Balancier, øg ved Punktet L, anbringer Hovedet af den Stang, der stulde gaae lige op og ned, saaledes, som Pumpestangen til en Pumpe, eller Stempelstangen Ul en Dampmaskine, saaledes som Fig. 348 viser; Styringsstangen benævner da C on ti-a ba- lancier. Naturligvis s kan man og, om det fluide være beqvemt, ogsaa lade en Skag- le sætte dermed i Forbindelse en Krumtap med Svinghjul. Allerede t den ovenfor w lerede Artikkel er Constructionen af et saadant Organ givet; her vil maaffe en kort anar lntisk Theorie deraf ikke staae paa urette Sted. Lad til den Ende i Fig. 349, der forestil- ler Organet i en vilkaarlig Stilling, AII==LK, være = r, 5L^1,den Vinkel, Lm,en AL gjor med Horizonten, = Vinklen IAI=&Z; man kan da deraf finde Vinklen KLK. — å(x). Naar AL sættes ----- L, LIr = Vl2 + r2 — 2 r L cos y, og r sin (å -f- å t) og den for r modstaaende Vinkel ■=• n (ly saa er tang ä(r) £, — r cos (å -|- åI)» I Trianglen I, LK er Vinklen I, L K = å(i) bestemmelig ved Relationen cos å ru = —-------IlL g —— —, hvoraf da igjen å(x) = å, -p (å(r) + å(e))> ‘ bvilket 2 r X 11 k A Udtryk man I«gge M-rk- til T-gn-u-, da åc> kan v«re baade fimre °g mindre, end Sjenber man paa denne Maade Vinklen »,.» saa har man for Punktet N's Afstand ft« 61, aa = r sin vers åW) °g for li s Afstand derfra bb = r sin vers a