Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

138 Reducerer man Alt til Horizontalen AB, saa ma a M falde midt imellem disse to Stsr , , _ /sin vers å/x) 4- sin vers a\ relser eller altsaa ligge en Afstand r --------------j — sm vers a. Saa simpelt og sindrigt, som dette Organ er, saa har det dog den Ufuldkom- menhed, at det optager, hvis Balancier og Contrabalancier skulle have den fornødne Længde, for ikke at gjøre for støre Slag, hvilket vilde have for stor Afvigelse fra den rette Linie til Folge, en særdeles stor Plads i horizontal Retning, hvilket ved store Maskiner ofte er ubeqvemt. 673. Mere, almindeligt brugt er derfor det Wattske Parallelogram, hvilket jeg, da det saa hyppigt bruges, i Fig 350 A-F. har ladet afbilde noget meer der railleret og i storreMaalesiok, end de andre lignende Organer. A viser Parallelogram- met tillige med en Deel af Balancieren feet fra Siden, Fig. B, det samme feet oven- fra, kun at Stykket af Balancieren er kortere, end i Fig. A. Fig. C, samme seek fra En- den, Fig. D, et Gjennemsnit gjennem Hb, Fig. A; Fig. E og F Detailler, der siden ville blive omtalte. Allerede en løselig Betragtning af Figuren viser, at Stempelstangen ved F er gjort fast til en Hylse paa Enden af en Stang B, der foroven ved B er drejelig om en Tap i Hovedet paa Balancieren. Til denne Stang er ved dens anden Ende o itv drejeligt befæstet en anden Stang J, der ved sin anden Ende ved I fatter om Naglen, der sidder t en tredie Stang HI, der igjen kan dreje sig om en Tap H paa Balancieren, saaledes, at altsaa de to nedhængende Stænger, der undertiden benævnes Hængessjler, Forbi nd else s stang en El, og det mellem D cg E liggende Stykke af Balancieren danne saa at sige et Parallelogram, naar de to horizontale og de to verticals Stykker respec- tive ere hinanden lige. Til I er ligeledes omdrejeligt forbundet en Stang O I, der kal- des S tyr stang en, der ved O er forbundet med en fast Gjenstand uden for Balancie- ren. Det øvrige Detail vil siden nærmere blive omtalt. Allerede af en loselig Betragtt ning vil det da sees, at Punktet D, beskriver en Cirkelbue med Radien CD, Punktet H, en concentriff Bue med Radius DD, Punktet I ligeledes en Cirkelbue med Radius 01, og at den Bue, som I beskriver, har sin Convexitcet mod Centret C, medens den BUS som D og H beskrive, have Concavitceten derimod. Punktet E derimod kan paa Grund af dets Bevægelsesfrihed beskrive en forffjellig Linie, hvis Form naturligviis afhænr ger af de indbyrdes Forhold mellem Stængerne af det hele System af Stænger, der staae i Forbindelse med hinanden og Opgaven bliver da, at bestemme ved de forskjællige Deles Længde og Stilling denne Linie, eller ifald Længderne og Stillingerne ikke ere givne, da at bestemme dem saaledes, at den Vej, som Punktet L beskriver, nærmer sig saa meget, som