Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

139 muligt til den lodrette Linie, font er Bevægelsesretning for Stempelstangen. En aldeles fuldstændig Theorie for Parallelogrammet leder imidlertid til særdeles lange og forviklede Regninger, fom Pladsen forbyder mig at meddele. Jeg maa derfor nsjes med at give en meer elementair og ufuldstændig Theorie, og isvrigt henvise til Pronys udforligere Un; derssgelser over Parallelogrammet i Architecture Hydraulique 2™e Partie, Paris 1790. For foreløbigt at give en klar Forestilling om den Bane, føm det ydre Hjerne af Parallelogrammet gjennemlober, er dette Fig. 351 forestillet ved enkelte Linier; Halvde- len afBalancieren er foresiilt ved Linien ab, saaledes at b er Axen, ae og cg ereHænr gesojlerne, dg Forbindelsesstangen imellem dem; fg, Styret, der her er antaget at ligge horizontalt, naar Apen af Balancieren ligger saaledes, hvilket imidlertid, som siden vil sees, ikke just altid lader sig gjore; ligeledes er Punktet d antaget at ligge i en Frastand fra Punktet a, saa stor som sinus til den havle Bue, som Balancieren beskriver. Stiger Balancieren, saa stiger ogsaa Punktet d, og denne Stigning kan vedblive saalænge, indtil dette kommer i Stillingen c,, i hvilken Stangen dg, og Hængestøtten cg ligge i en lige Linie; Punktet d af Parallelogrammet har da gjennernlebet Vejen d d. Balancieren maa nu igjen sænke sig; men Stangen dg kunde endnu, hvis ikke Parallelogrammets Tværforr bindelser hindrede det, stige saalænge, indtil cg- har den samme Retning c2 g2, som Ba- lancieren har; derefter gaaer da Punktet dj. til da. Ved en videre Nedgang af Balanr cieren vilde nu Parallelogrammet vende sig opad, og derved tillige Stangen fg synke, saa at nu Punktet d. fra d2 af, vilde beskrive den krumme Linie d2 til d$, hvor Balancieren har naaet sin laveste Stilling i Retningen bc$, idet Stangen fg og Hængeso-len cg ligge i en ret Linie f c3. Gik Stangen fg endnu dybere ned til fg4, saa vendte Pa- rallelogrammet igjen ned ad, da Balancieren maa gaae ivejret, og Punktet d gik da fra d5 til d4, og derfra tilbage til sin første Begyndelsessiilling. Punktet cl vilde saaledes beskrive den flojfeforml'ge Kurve, som paa Figuren er angivet, og vil altsaa, hvis Balancieren kun bevæger sig med sit Endepunkt a gjennem en Bue, fra a, til a2, bevæge sig i en næsten ret Linie, der kun lidet afviger fra den rette Linie, der er Stemplets Bevægelsesretning. Det vil allerede heraf indsees, at Afvigelserne fra den rette Linie ville blive mindst, naar Stemplets Bevægelsesretning gaaer igjennem Midten af sin vers til den Bue, fom Balancierens Endepunkt beskriver, og under forresten lige Omstændigheder blive min- dre, jo mindre sin vers, er, eller altsaa jo mindre Balancierens Udslagsvinkel er, eller, jo længere Balancieren er i Forhold til Chorden til den Bue, som dens Endepnnkt ber skriver. Det vil endvidere sees, at man altid har i sin Magt, at indrette Længden af (18*)