Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
140 Styret fg saaledes, at 3 Punkter af Curven, fom Punktet d gsennemlober, ligge i den rette Linie, som er Stempelstangens Bevægelsesretning, idet nemlig derved bestemmes, naar Parallelogrammets Dele ere bestemte, tre corresponderende Punkter for g, hvilke ikke kunne ligge i en ret Linie, og gjennem hvilke altsaa maa kunne lægges en Cirkel, hvis Radurs er Længden af Styret. Til disse tre Punkter vælger man naturligviis de tre Punkter, i hvilke c stal falde, naar Stemplet siaaer paa sit højeste, laveste, og midterste Punkt, hvorfor det er rimeligst, ar vælge Midterpunktet saaledes, at Balancierens Lcengdeaxe i den staaer horizontal. Constructivt lader sig let bestemme Beliggenheden af de tre Punk- ter i den rette Linie, de tre corresponderende Punkter g, og deraf igjen Beliggenheden af Centret f. Man beskriver til den Ende, som Fig. 352 viser, først i Retningen af den vet? limede Bevægelse en ret Linie ab, og betegner deri det højeste, laveste og midterste Punkt rr, b øg c; gjennem det midterste Punkt drager man en Linie cd lødret paa ab, og be- sten,mer deri Punktet d, i det man med en Deel af Balancierens Længde f. Ex. Halvder len, fra Punktet a eller b, beskriver en Bue, der gjennemssjærer cd, saa at man kan trække ad øg bd; paa begge afsætter man Længden af Parallelogrammet ae 03 bf og brækker ef; ligeledes afsætter man fra c paa cd Linien ae, hvorved man ed)ob Punktet g. For disse tre Punkter søger man da paa sædvanlig Maade Centret h. Det vil af ConstrUttionen indsees, at Centret h, baade kan falde udad og indad mob Bar liierens Omdrejningaxe, dette sidste i det Tilfælde, at Parallelogrammets Mellemstang øv længer, end Halvdelen af Balancierens ene Arms Længde. Afsætter man, for at er? holde Balancierens Stilling, fra a Parallelogrammets Højde a i saaledes, at Punktet i tigger saa langt fra Retningen af den retliniede Bevægelse, fom Længden af den halve sin versus til den Bue, søm Balancieren bestrider øg saa langt fra Retnrngen af Balancierens Lcengdeaxe, som det halve Slag er, og b lige saa lang fra k. Midt mellem i og k, trækker man derefter Linien lm parallel med cd, i hvilken man finder Midtpunktet m, idet man fra i, med Balancierens Længde til Radius beskriver en Bue, der gjennemssjærer lm, 09 Buen no bliver da den Bue, fom Parallelogrammet bestri- ver under Bevægelsen. Er Balancierens halve Længde im == lm == ad = bd = 1, Længden af Parallelogrammet ae — k f = i n — ko — 1XJ Hvjden af Slaget a b a, a (1 — 1.) a (I — 1T) fiFiihftf, g h — x D saa er e d = 1—1 x, 09 e f = j 0$ e q 21 dere er ae = ja, ap = ac — pc, naar pe trækkes parrallel med cd; altsaa ap = åa - a C1 ~ altsaa endvidere P e =