Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
■ 11 * _ -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 143 ansees for rigtigst. Vigtigst er Længden af Styret i Forhold til de andre Dele, saa at man nsdvendigviis maa enten ved Construction eller Beregning bestemme det, hvis man vælger disse arbitrairt, eller omvendt de andre, hvis man vælger Styret vilkaarligt. Tern, melig ligegyldig er Længden af Parallelogrammet, saa at man, om der ffulde være Om- skændigheder, der talte for et andet Forhold, end det her antagne, gjerne kan vælge det. Saadanne kunne især være, at det Punke, hvor man bedst kan finde Plads til at ber fæste Styrets Ende, ikke ligger, som fer er antaget. Det er nemlig indlysende, at jo nærmere Punktet H (Fig. 350 A) ligger ved C, desto mindre bliver den Bue, sam I beskriver, og desro kortere maa og Styret være. Ved at forkorte dette, kan man saaledes undertiden beqvemt anbringe Befæstningspunktet for Styret paa en Arm fra Cylinderen, og derved nndgaae at skaffe sig et andet Befæstningspunkt. Anmærkning 2. For at give et Begreb om, hvorledes IEqvationen for ben Curve, som det med Stempelstangen forbundne Hjerne af Parallelogrammet beskriver, seer ud, ville vi ansee Centrallinien CF (Fig. 352 bis), som Abscisseaxe og F som Begyndelsespunkt, sætte FG — k og GB = y som Coordinater for Punktet B, benævne som ovenfor Balancierens hele Længde 1; Længden af Parrallelogrammets, med Balancieren parallele Stykke 1, Længden af Styret r, Længden af en Hcrngeststte 12, og endelig Balancierens Udflagsvinkel FCA = å og Styrets C TE — åx. Bi have da (1) ... x ~ FG = FK — EH = r cos åx — Ix cos u, og (2)... y — GB =z GH 4- HB — r sin åz -j- lr cos å. Betegnes Centrallinien CF med c, da bliver ~DE* — DM3 4- EM2 og alsaa (3) ... 132 — se — (1 — 1J cos å — r cos åx]2 -s- [(1 — Ij sin å — r sin åj2. Ved Hjælp af disse AZqvationer lader sig nu å, udtrykke ved å; sætter man den fundne Værdie ind i AZqvationerne (1) og (2), saa erholder man x og y udtrykte som Func- tionen af constante Størrelser og af Vinklen å. 1/ = [c — (1 — lt) cos å]2 — 2 r [c T- (1 — lx cos å] cos å, -j- r2 cos2 å (1 — lx)2 sin å — 2 (I — lt) r sin å sin at -j- r® sin2 åx, eller v fe— <1—1 'l cos åleos å f rfl 1 'i sin å sin å —c I,) -j-~x ^"a (1--^) c cos a Skrives for denne ÄEqvation A cos åx -j~ B sin å, = C, saa erholde vi B2 (1 — cos2 å,) — C2 — 2 AC cos åx -s- A2 cos8 åt eller (A2 + B2) cos2 åx — 2 AC cos ax = B2 — Ca, hvoraf