Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

144 AC 4- Ya a C= + (A2 + B2) (B2 — e-) c ’°s a‘ =---------------------A2 -pp-------------------------- c2 _L (1 ___] )2 -L r2 ____ 12 Betegnes ved D Størrelsen ----------------indsættes de tidligere Værr dier for A, B, og C, saa bliver cos ax = [c — (1 — 1,) cos å]. [D — (1 — 1,) cos a] -J- .... . [>(1-1 j )ccoså]a.[D-(l-IT)ccoså]-4-E0-Ii)54-c22Cl-1i)ccosåJ-[(1-k)gr2sina^~P"(^i)ccos]g r [(1 — I,)2 + c2 — (1 - 1,) c cos a] Af Vinklen åx lader sig og Sidebcvcrgelsen bestemme; betegne vi den Heldingsvinkel C F N, som Cenkrallinien CF har mod Horizonten med å2, s«a erholde vi cos å„ — J -C——Endvidere D C O — å — å2 og EFN CF Jx c — åt 4- å2. Er altsaa P det Punkt, gjennem hvilket Stempelsrangens Retning ffulde gaae, saa at altsa PE = lt, ba bliver Sidebevægelsen P Q = PE — RQ — ER = lx [1 — cos (å —å,)] — [r — cos (åt -j- åx)J. Saa at altsaa Sidebevægelsen 1 — cos (å, + åx) __ ]r cv = ° kor t _ cos Anmærkning 3. Med Hensyn til Detaillet af Constructionen af Parallelogram- met angiver Tegningen, Fig. 350 det Fornødne, og det viser sig deri, at alle Bevægelser skee i Metalbesmnger, der ved Splitkiler kunne drives lidt sammen, og saaledes Stæn- gernes Længde forandres lidt. Zstedet for eet Styr, som her findes angivet, holder jeg det dog for rigtigst, ak sætte et Pendant paa den anden Side, hvilket hindrer en Deel en ulige Udflidning af Panderne. Undertiden træffer man, at man har ffaaret Styr- stangen over paa Midten og deri sat en Hylse, der indeholder een ret, og een forkeert Mottrik, i hvilken passer Endetne af Styrstangen, der ligeledes har tilsvarende Gevinder, saaledes at man ved at dreje lidt om kan naae Længden af Stangen, ifald man ffulde finde, at den naar Panderne vare noget udflidte, gik bedre med en forandret Længde. Det eneste, der kan siges mod denne Indretning er, at Skruen, naar den ikke har et stort Antal Gevinder i Mettriken, let bliver les, og at den vel muligen under Bevægelsen kunde dreje sig lidt ved Rystelserne. Zeg holder det derfor for nok saa godt, at have tyndt Messingblik at lægge under Panderne, efterhaanden som de blive udflidte, hvorved man kan holde Omdrejningspunkterne uforandrede; Panderne gjores sædvanligst af Klokkemetal.