Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

559. Af uegentlige Mellemorganer haves ikke mange, saa at de snarere kunne anfores føm et Slags Appendix ril de andre; de kunne paa Grund af deres ringe Mængde derfor ikke godt inddeles, dog ere de enten saadanne, der have Indfly- delse paa Bevægelsen, eller saadanne, der kun tjene til at observere den; ril den først- nævnte Art høre f. Ex Organer for at fjerne passive Resisiencer; til den anden, alle Hasiighedsmaalere, Trykmaalere o. s. v. horste Afsnit. Organer for at forplante en Bevægelse. 660. Det er indlysende, at næsten alle Mellemorganer i en vis Forstand, tjene til at forplante en Bevægelse, rhi uden der var der ingen Forbindelse mellem Modta- gelsesorgan og Arbeidsorgan; men i den Betydning, i hvilken Ordet her tages, for# staaes kun en saadan Forplantning, ved hvilken Bevægelsen forbliver uforandret uden i alt Fald i Retning, eller ved hvilken Forandringen er uvæsentlig. Det maa imidlertid bemærkes, at de Maffindele, ved hvilke Bevægelsen forplantes, maae være indbyrdes bevægelige, da de ellers ikke kunne regnes blandt Organer, men kun blandt constructive Forbindelsesmidler, om hvilke siden vil blive talt. Det er en Selvfølge at nogle af de her nævnte Organer kun er særdeles simple. Undertiden bruges endog en Transformation og igjen en Transformation tilbage for at forplante en Bevægelse, ligeledes forandres og Undertiden Retningen to Gange for at forplante en Bevægelse i en forffjetlig Retning. 661. Af de forffjellige Organer til at forplante en Bevægelse, ere nogle, saaledes som allerede er bemærket, af den Art, at de ere bestemte til bestandigt at for- plante Bevægelsen, saaledes at de efter deres Construction ikke ere indrettede til under Maskiners Gang, at ophæve eller tilvejebringe en Forbindelse: medens derimod andre ere bestemte ril, efter Godtbefindende ejeblikligt at hæve og tilvejebringe den Forbindelse, ved hvilken Forplantningen steer. Fyrste Rapitel. Lrganer Lil allene at forplante en Bevægelse. 662. De forffjellige Bevægelser, fom forekomme ved Mastiners Gang ere, som allerede i den almindelige Mastinlære er viist, bestandig omdrejende, afvexlende