Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

150 vægelse, have inegen Friction, saa at de ikke behove at spændes saa Haardt om Skiverne, som Toug, og at Have en ulige mindre Stivhed. Allerede i den ovenfor citerede Artikkel er omtalt Formen af Skiven for Remme, der enten bestod i en heel bred Tromle, hvis man ffulde have flere Forplantninger med Nemme fra samme Axe, eller i Skiver med convex Nand, hvis man kun brugte een Nem. Det er imidlertid i den senere Tid næsten i alle bedre Maflinvcerksteder Brug, at man afskaffer de gamle svære Tromler, og sætter paa Apen ligesaa mange Skiver, fom der er Nemme. Nanden paa Remskiven gav man t ældre Tider scedvanligst ringförmige Inddrejninger, men dette forkaster man i den nyere Tid, fordi det har viist sig, ot Friction en paa Grund af det større Antal Versringspunkter ved heelt jevne Tridser er større; derimod træffer man ved adskillige engelske Skiver, at man har paalimet paa Skiven Læder med Kjodsiden ud ad, hvilket skal forøge Frictionen en heel Deel. Anmærkning. Af yderste Vigtighed er det ved Remskiver, at Axerne ligge al- deles parallele; thi uden det glide Nemmene næsten altid af, hvis de ikke er overdrevent stærkt spændte. Skulde det ikke uden Besværlighed kunne lade sig gjsre, at faae Axene parallele, da kan man hjælpe sig med at flaae fast paa Tromlen en middelmaadig tyk Nem, der er ~—i Tomme bred; den virkende Rem vil da sætte sig paa den, og blive siddende, hvilket er bedre, end at holde den med Stoppere. 680. Som Udløsere ved Remskiven bruges sædvanligst, som Fig. 357 viser, to jevnsides liggende Skiver, af hvilke den ene D, kan dreje sig fri om den, paa derated runde Axe fg, og kaldes den lose Skive. Man kaster nu med en Gaffel, eller sim- pelt hen med Haanden, Remmen fra den faste Skive over paa den løse, hvilket narurr ligviis har til Folge, at den oprindeligt bevægede Axe kan vedblive at gaae om, uden at fore den, der ellers fores, med srg, øg omvendt kastes Remmen fra den løse Tridse over paa den faste, naar man vil, at Bevægelsen igjen ftal begynde. Dog bruger man og fom Fig. 358 viser, at udlose, bed at skyde Skiven, der gaaer rundt paa Apen ved Hjælp af en Nykkeftang bd, ud af, eller ind i Forbindelse med en Kloe EF, der sidder fasi paa Axen AB og kan gribe ind i to Huller paa Siden af Skiven. Denne Udlosning bruges imidlertid mindre hyppigt, da den er mindre simpel, og hugger noget stærkere ved Ind- gribningen naar den har været los. Jeg vilde til Udlosning ved Skiven foretrække, for det Tilfælde, at man stulde have en øjebliklig Udlosning, at anvende den Fig. 238 afbildede Skivekobling, ved hvilken Remfliven da vilde være den ene af Skiverne. Ligeledes kunde man og loft ud ved Hjælp af Spcendetridftn, der siden vil blive omtalt nærmere. Flere Køblinger kunne sees høs Gerstner Tab. 78, øg ligeledes høs Buchanan.