Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

152 det af Sødyr; men det samme kan og naaes, allene ved at sye en enkelt Syrning i Kanten. Skutte Remmen bruges til at frembringe en Bevægelse i samme Retning af begge Axer, da maae de krydse hverandre. Dette giver et Middel, der hyppigt kan an- vendes med Fordeel, til efter Godtbefindende at lade en Axe dreje sig om, snart i een Retning, snart i den modsatte; man behøver da kun at anbringe paa Axerne to Remski- ver, af hvilke om det ene Par gaaer en enkelt Rem, og om den anden en krydsende, og ved Udløsere lade snart den ene Skive, snart den anden, være fast paa den Axe, der stal sættes i Bevægelse. 682. ©futte Skiverne være saaledes indrettede, at de kunne have snart eet, snart et andet Forhold mellem deres Pereferi, da kan man have dem saaledes indrettede, at den ene Skive er fuld og har efter Retningen af Radien Slidser, i hvilke kunne ved Skruer stilles udstaaende Knapper, om hvilke Remmen gaaer. Skjondt man har adskil- lige Forsiag til saadanne og deriblandt nogle, der have en saadan Indretning, at alle Knapper paa eengang kunne stilles og bestandigt centrere sig selv, saa anvendes de dog sjeldent, fordi de ere kostbare. Man bruger derfor heller flere Skiver af forffjellig Diameter, der ligge jevnsides paa samme Axe, eller og to kegleformige Valser, med parallele Axer, der have deres brede Ender liggende i modsat Retning, om hvilke Remmen ligger saaledes at den kan skydes frem og tilbage og hertil har man flere Indretninger. Skal den samme Nem kunne være spændt paa ethvert Par Skiver, eller ethvert Sted paa Keglerne, da indsees, at der maa være et saadant Forhold mellem begges Diameter, at dette kan flee. Vi ville undersøge disse Forhold, der som oftest angives, at kunne være arbitraire uaar kun Summen af begge Skivers Radius er constant, hvilket imidlertid ikke er alde, les rigtigt. Er Fig. 360 A og B to Skiver, over hvilke gaaer en krydsende Rem, da indsees, at hvis AB = 1 er den største Skives Radius r, og den mkndres rt, den omr spændte Bue paa den storste Tridse = a, og paa den mindre Tridse a,; det frie Stykke nf Snoren = I, og endelig L den Vinkel, som det frie Stykke af Snoren gjsr med Cenr tralafsianden, saa indsees let, at den hele Snoerlcrngde X L = lt + a + ax ; men II = v*!2 — (r-j-rr)- ; sin å = r , altsaa i L s= <1- —(r-i- rx)a + å ir (r + rt) -f- (arc. sin = r + rz).