Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

155 som Modstanden udLver tangentielt paa Skiven, eller hvad der er det samme, den Spænding,' som den virkende Ende Ende af Remmen har, da vil en Spænding af den Side af Remmen, noget større, end k være tilstrækkelig, for at frembringe dm fornødne Frictionsmodstand. P bliver altsaa at bestemme ved ALqvationen S log nat P = f — log nat I\. Hvor stor Buen, der omspændes, vil blive, afhænger, som i den lforegaaende Artikkel er bestemt af Centralafsianden og de to Skivers Radius, ifald ingen Spændetridse findes; findes derimod en saadan, da kan man af disse Data i Forbindelse med Beliggenheden af Tridsernes Centrum, Længden af deres Radius o. s. v. efter Theorien for bøjelige Lege- mers Ligevægtsstillinger bestemme den. Det vil, af den ovenanførte Wqvation da vise fig, hvor stor en Indflydelse Længden af den omspændte Bue har til at formindske Spæn- dingen af den ikke virkende Side af Remmen, eller altsaa og Trykket paa Tapperne. -Anmærkning 1. Hvad angaaer Værdien af f, da tov man ester Morins") For- sag nepye regne for sort garvet Læder med Kjodsiden mod -træc, me^e, end Ot 2, 03 mob Zern Ox 15, thi vel fandt Morin under Bevægelsen en noget større Friction og vel kan det antages, at Frictionen paa en Skive af Fyrretræe, enten med Endetræe udad, eller Fibrene tværs paa Remmen bliver storre, end naar Bevægelsen skeer, som hos Morin, paa Egetrere med Fibrene paa langs; men Remmene blive altid efterhaanden glatte, saa at de faae mindre Friction, end de nye Nemme, der have været anvendte af Morin til hans Forsøg, og man maae heller give Remmene nogen simre Modstand mod Glidning, end strængt taget er nødvendigt, for- at være vis paa at undgaae det Tab i Actionsmængde, der opsraaer naar Nemme under Bevægelsen saa at sige umærkeligt glide, hvilket er Tilfæl- det naar der mangler kun lidt i at deres Friction holder Ligevægt med Modstanden for Omdrejning; at en unødvendig stærk Spænding maae undgaaes, er en Selvfølge. Anmærkning 2. Vel bliver, naar en Maskine, stal sættes i Gang efter Hvile, paa Grund afZnertie og større Friction, Modstanden simre strax, end den er under Bev«, gelscn, saa at egentligt for P maatte regnes det Tryk, der udeves i det forste Hjebllk da Bevægelsen sial til at flee; men da Frictionscoefficienten ogsaa er fimre efter Hvile, end under Bevægelsen og da Remme ikke gjerne bruges hvor hyppigt Udlosning og Zndgrrb, *) Nouvelles Expcrccnccs sur le frottement Partie premiere; Paris 1333, I». 106, og Partie 2<le Paris 1854. (20*)