Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

154 lod sig dog bemærke angaaende det Princip, hvorefter den er beregnet, saa at den ikke gandffe er hvad den skuldr være. Da det forekommer saa yderst sjeident, at flige Beregninger skulle foretages, er det desuden unødvendigt at beregne Tabeller dertil. Anmærkning 2- Skal r— rx være — c og ~ = cI5 faa maae rx = — *X CI 1 c c, 2tnmærknmg 3. At anvende Cylindre og Kegler gaaer ikke an, med mindre, man ved Tridser paa Siden hindrer Remmen fra at glide. I modsat Tilfælde vil den glide mod den spidse Ende, hvilket derimod ikke kan ffee med Kegler, da Tendentscrne til at glide til de ro Ender her holde hverandre i Ligevægt. Anmærkning 4. Deels for at kunne bestandig hvide Remmen spændt med en constant Spænding, selv om den ved Indflydelsen af Vejerliget forandrer sin Længde no- get, deels for at den kan flutte om forffjellige Skiver, og deels endelig for at kunne be- virke, at den glider, om Modstanden ffulde blive storre, end den normale, bruger man, hvor det lader sig gjsre, at lade en Tridse med et constant Tryk trykke paa Remmen. Dette kan ffee paa fiere Maader, saasom, enten ved at lade en Vægtstang, hvis ene Ende er bevægelig om en Axe, og hvis anden Ende sorer en Tudse, trykke med et be- stemt Tryk mod Remmen, eller ved at lade Nemmen gaae over en Tridse, der er anbragt i den ene Ende af en Nem, som gaaer om en Tridse, der har sin Axe paa en fast Un- derstøtning, og i den anden Ende har en Vægt, der spænder bestandigt Nemmen. Man finder og undertiden, hvilket er ret net, at Remmen gaaer over en Tridse, der er an- bragt paa en Stempelstang, der sidder paa et Stempel, der passer i een for neden lukket lufttom Cylinder. Disse Tridser er det man benævner Spændetridser; deres Brug kan ikke noksom anbefales, da de ere det sikkreste Middel til at regulere Spændingen, at den ikke til Skade bliver unødvendig stor. 683. Da Nemme kun fore deres Skiver om ved den indbyrdes Friction, er det altsaa aldeles nødvendigt, at Frictionen maa vcere tilstrækkelig stor for nt ikke den førfl bevægede Skive stal kunne gaae rundt inde i Remmen, eller Nemmen glide paa den Tridse, som den stal fore om. Det er allerede i Artikkel 652 beviist, at naar Pz er den Vogt der virker paa den ene Ende, og P den paa den anden af et Toug, da er, naar ved S betegnes den Buelængde, fom Nemmen omspænder og r Tridsens Radius, paa en »bevægelig Cylinder P = e" Deraf folger da, at hvis I\ er det Tryk,