Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
188 10 Aar afflides 3—5 Millimeter og Trætænder noget mere; dog angiver han ikke nær- mere hverken Hjulenes Størrelse, eller deres Tanders Dimensioner, eller de forplantede Kræfter o. s. v. Anmærkning 4. Hvad her er sagt angaaende Tænders Styrke, angaaer nær- mest Hjultænder af Jern paa Jern, eller Træe paa Træe, saaledes at Drevet og Hjur let kunne have lige tykke Tænder. Som imidlertid siden vil sees, er det i det mindste næsten lige fan hyppigt, at man bruger Tænder eller Kokke af Træe, der gaae med Drevr tander af Jern; og det maa da her med nogle Ord omtales hvorledes man i faa Fald bestemmer Tykkelsen. Nogle Mechaniker gjere da Træetænderne tilstrækkeligt stærke og Jerntænderne altsaa overfiodigt stærke; dette er næsten almindeligst. Andre f. Er. 2l'U; hans vil, at man stal fordele Tandtykkelse og Mellemvidde saaledes forholdsmæssigt paa Delingen, at baade Ierntænder og Trætænder have lige Styrke. Zeg stal siden, naar Delingen og Fortegningen af Tænder omtales, nærmere omtale det af ham valgte For- hold mellem Tykkelserne; her vil jeg kun bemærke, at denne Fordeling synes aldeles hem sigtsmæssig, da man derved kan erholde med samme Styrke en finere Stiil af Tænder. Anmærkning 5. Nærmest er her Talen om Hjul og Drev; med Hensyn til Stokke af Træe kan bemærkes, at Styrken af dem maae, hvis de haste i to Plader, 6c; regnes efter Formlen for Legemer, der ere indklemte ved begge Ender, og paavirkede paa Midten, og hvis de kun hefte i een Plade, da paa samme Maade som Hjultænder, kun at de maae for Sliders Skyld gjores rykkere, end ellers er nødvendigt. Hos Neumann, Meißner og andre Forfattere over det sædvanlige Møllebyggens, findes en heel Deel hertil henhorende Talangivelser; men da jeg, som jeg siden nærmere stal omtale, ikke troer, at man nogensinde i et nogenledes godt Maskineris bor bruge Stokkedrev, anseer jeg det ikke for nødvendigt i Detail at omtale Stokke. Ligeledes kan det bemærkes, at her nærmest er Talen om Hjul i stsrre Maskinerier; for Hjul i Uhre gjeider naturligviis de samme Regler; men da Tænderne deri have næsten altid en overflødig Styrke, saa vil man ncrsren aldrig have nsdig at beregne dem; man har aldeles frie Hænder til at rette sig efter de evrige Bestemmelser for Tænders Dimensioner, saasom Mængden af Tænder, den passende Stilling af Hjul med Hensyn til Værkets Plan o. s. v. Anmærkning 6. Naturligviis er den her omtalte Bredde kun den, der for Styrkens Skyld behoves, saa at begge Hjuls Tænder ere lige brede; ofte giver man imidlertid det ene Hjul en stsrre Bredde end det andet, hvis det ene Hjuls Taplejer stulle kunne forffydes noget. Dette bruges saaledes, for at nævne et Exempel ved Korn-