Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

189 moller ved det sidste Drev der sidder paa Langjernet, hvilket maa kunne gribe ind, om og Langjernet ved Letværket løftes noget. Z dette Tilfælde behøver det ene Hjul da ikke at være betydeligt bredere, end det andet; men i flere Tilfælde er det ofte 3—4 Gange saa bredt, som der andet. Jeg tiisraaer, at ffjondt denne Construction anvendes af de bedste Constructeurer, holder jeg det for rigtigst, at opnaae der samme ved at lade Hjulet gaae fiirkantet og ffydeligt paa Axen, hvilket i de allerfleste Tilfælde lader sig gjsre. Tænderne flide sig, hvis de ikke glide altid paa samme Sted baade stærkere og tillige saaledes, at de ikke gribe saa godt t hverandre, som ellers. 705. Den anden lige saa vigtige Betingelse, som Tandhjul maae fyldestgjore, er da, at deres Tænder har en saadan Form, at de kunne gaae uden unødvendig og undgaaelig Friction og Stod ved Indgribningen. Til den Ende maae da Tænderne kunne komme ud og ind af Mellemvidderne Uden Klemning og uden at deres Ender uaae Vunden, og dernæst maa den ene Tand ikke stippe før den anden har tilstrækkeligt fat; vi ville undersøge dette noget nøjeve. Fordybningerne maae da være saadanne, at de t det mindste have Plads for Tanden og maae da rette sig efter dennes Figur. At {Tjære Fordybningerne dybere ind, end nødvendigt, vilde da skade derved, at Tandens Længde blev større, saa at den, for at have samme Styrke maatte være tykkere; men paa den anden Side maa man øg lade Plads til Smørelse og unndgaaelige Ureenligheder, der kunde samle fig; hvormeget Fordybningen stal være dybere, end saameget, at Tanden kan fores forbi uden at gaae tilbunds, afhænger af flere Omstændigheder, isaasorn hvor Hjulet arbejder, med hvad Accuratesse det kan antages at ville gaae rundt uden at Axen giver sig o. s. v.; man antager i Almindelighed, at ved Hjul under sædvanlige Forhold maa Fordybningen være < dybere, end Tændernes Fremspring over Delingscirkken. Hvad angaaer Spillerummet 'paa Siden da kan dette være mindre, og afhænger for største Delen af den Nøjagtighed, hvormed Hjulet gjores; sædvanligst antager man for nogen- ledes godt udførte Hjnl, at man, for at faae Tandens Tykkelse i Delingen, maa dividere 1 med 2, 1, eller at altsaa Mellemvidden ved Delingen stal være 1— 5— = 0,525 af z, 1 hele Delingen, naar Tandbredden er 0,475. Dette er mere end tilstrækkeligt ved Hjul, der ere gaaede efter med en Fiil efter en Patron; men det er neppe tilstrækkelig for Hjul, der uden videre sættes paa, fom de ere srobte, og for Træehjul, imidlertid kan det ikke noksom anbefales, at gjore Hjulene saa nøjagtig som muligt, da de derved lide mindre ved de Stod, der ere uundgaaelige, naar Maskineriet i kort Tid bevæger fig saaledes, at den sædvarUigviis forende Deel er den, der faaer den mindste Hastighed, hvilket steer