Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
altid, naar en Maskine med roterende Organer med nogen Inertie stal sættes, eller naar
af een eller anden Grund Kraften i en kort Tid svækkes, og i det Hele have en roligere
Gang. Hvad angaaer Mængden af Tænder, der ffulle være i Indgribning paa eengang,
da ere Meningerne herom deelte. De Fleste antage, at det er unødvendigt at lade Tæm
Verne være længere, end, at et Par Tænder blive i Indgribning saalænge, indtil det
næste Par er i Centrallinren og ffulle til at gribe ind; og holde for, at Tænderne
ellers blive unyttig lange; saa at de maa være tykkere, naar man vil lade flere Tænder
paa eengang være i Indgribning, samt, at den af Frictionen absorberede Actionsmængde
bliver stsrre, jo længere den Bue er, gjennem hvilken enhver Tand (øver. Paa den anden
Side holde Andre for, at man ved at lade flere Tænder være i Indgribning, fordeler
Trykket bedre over en storre Overflade, saa at Trykket paa enhver Tand ikke er saa stort,
hvorved Udflidningen meget formindskes, og at Tandens Tykkelse ikke behøves at forøges i
det Forhold, som Længden da Trykket paa hver Tand formindskes, og at Tanden kan være
tyndere, da den mindre afflides, saa at det ingenlunde er nødvendigt at gjore Tænderne
tykkere, end hvis kun een Tand stal udholde det hele Tryk. Frictionen bliver ikke heller betyder
ligt stsrre, deels fordi Frictionscoefficienten sandsynligviis er mindre naar et mindre Tryk udø-
ves, og fordi Smørelsen mindre let presses tilside, saa at Tænderne holde sig bedre smurte og
altsaa have mindre Frictionsmodstand; desuden maa det bemærkes, at Frictionens absorberede
Actionsmængde ingenlunde bliver saameget stsrre, som Differenzen er mellem Middelværdierne
af Totaltrykket multipliceret med Differencen mellem de paa Tanden gjennemlebne Num; men
kun saameget, som det paa en enkelt Tand udsvede Tryk multipliceret med Differenzen mellem
de paa Tanden gjennemlobne Rum, hvilken Størrelse sjeldent kan kommer Betragtning imod
de andre Gevinster ved at lade flere Tænder være i Indgribning; desuden maa endnu
bemærkes, at hvis Tænderne ere omtrentligt saa stærke, at een Tand kan til Nod bære
hele Trykket, da er et Hjulvcerk, i hvilket flere Tænder paa eengang ere i Indgribning, ikke
strap ubrugeligt om og en Tand brister, hvilket næsten er Tilfældet med Hjulværk, i
hvilke een Tand bærer hele Trykket, desuden vil det, om en Tand brister, ikke have saa
farlige Folger, naar flere Tænder bære, fom naar kun een. Det forekommer mig, at
hvis Drevet har en Deel Tænder f. Ex. 24 og derover, og hvis man kan stole paa, at
virkeligt Tænderne blive udforte med saadan Nøjagtighed, at de bære saaledes, fom man
forudsætter, saasom hvor man kan ffjcrre sine Hjultænder med gode Maffiner, og hvor
man paa en Længdeenhed af Tandens Bredde ikke har over 100# Tryk, eller hvor deter
om at gjore, at faae den mnligst rolige og jevne Bevægelse af et Hjulværk, eller endelig
hvor det, saasom ved Kraner og andre Maffiner, er active Kræfter der modvirkes, der bor