Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

191 man lade lidt mere, end to Tænder være fuldt i Indgribning, saaledes at forst den am Tand flipper, naar den 2 Tænder derfra liggende allerede har grebet ind; uden for disse Tilfælde holder jeg det derimod for rigtigst kun at lade I5—If Tand være i Indgribning, saaledes at den ene Tand forst flipper, naar den foregaaende har fort gjennem Z —Z af den Bue, som den stal føre; derimod holder jeg det ikke for rigtigt, nogensinde at lade kun 1 Tand være i Indgribning, fordi en ubetydelig Fejl ved en Tand ellers saa let lader Tænderne komme til at virke med Stod ved Indgribningen. Ieg stal siden afbilde et Drev med 24 Tænder udffaaren efter en Cirkeldeveloppant, der griber ind lidt otier 1 og 2 og 2Z Tand. Det vil deraf sees, at 2Z Tands Indgribning giver lange Tænder, og ar dette maa være det højeste Antal for 24 Tænder. Hvor Tænderne flippe, afhænr ger deels af deres Længde, deels af Stedet hvor de gribe ind og forst naar Indgrib- uingsftedet oa Længden af den Bue, gjennem hvilken en Tand stal fore, er bestemt kan man da bestemme Tandens Længde. Angaaende det Sidste Moment er allerede det For-' nodne sagt; her maae altsaa endnu nogle Bemærkninger gjores angaaende det forste Mor ment. Sædvanligst antager man, at Tanden forst bor gribe ind i Centrallinken, hvilket og uden Vanskelighed lader sig bevirke, undtagen i det Tilfælde, at Tænderne ere skaarne efter en Cirkeldeveloppant, eller i det, at et Stokkedrev ffulde være ferende saaledes, som siden nærmere vil blive viist. Som Grund for denne Regel angives, at hvis Tanden ftyder med sin afrunde Deel saaledes, at dens Ende nærmer sig Centrum, gribe Ujevn- hederne værre ind i hverandre, end naar den trykkes ved at fjerne sig Centrum, og at ved Trætænder Bevægelsen skeer mod Spaanens Ender, saaledes at disse gjerne kunne saaledes gribe ind i hverandre, at Tænderne enten maatte standse hele Hjulværket eller spalte Tanden for at komme les. Med Hensyn til Træetænder, der gaae med Træetæm der eller Stokke forholder dette sig fuldkomment rigtigt, og det kan med Hensyn til dem ikke noksom indfljærpes, vel at passe, ot Tanden ikke virker for i det mindste lige i Een- krallinien. Med Hensyn til Tænder af Iern, der efter Støbningen ikke afpudses; men beholde Stobeffallen, kan det vel og for en Deel gjælde, hvad enten de gaae paa Iern eller Træe; derimod med Hensyn til afpudsede Jerntænder paa Jern eller Træe maa jeg antage det for ligegyldigt, thi hvis Tænderne ikke begynde at virke med en ffarp Kant, hvilket de ikke bor, da seer jeg ikke synderlig Grund til at de ffulle rive i, især hvis man har ladet dem gaae om nogle Gange først med Haandkraft, og med en Fill godt hjulpet dem efter, samt ladet dem gaae nogen Tid med Smerelse, t hvilken er indblandet fiint Sand eller Smergel, og i bette Tilfælde vil det, ^som det af den foregaaende §. kan sees, med Hensyn til Frictionen voere fordeelagtigt, at lade Tænderne gribe ind for Centrals