Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

192 ilten; man kan og have Tænderne noget kortere, saa at Manglerne ved en Indgribning af flere Tænder samtidig bliver mindre, end naar dette stal skee hvis Tænderne allene fore efter Centrallinien. Hvis man derimod kun vil haves 1Z—Tand i Indgribning, bliver det næsten ligegyldigt om man lader Tanden virke baade for og efter Centrallinien eller allene efter den, og det er derfor sædvanligst, at man kun lader Tænderne fere efter Centrallinien. Har man bestemt hvorlangt paa begge Sider af Centrallinien enhver Tand skal fere, da er det let at bestemme Længden af Tænderne, ved paa stærkt Papir eller et tyndt Bræt at fortegne to Patroner enten i fuld, eller i proportionel Storr reife, paa hvilke een eller flere Tænder af Hjul og Drev ere fortegnede længere, end de rimeligviis ffnlle være; disse befæstes ved deres Centrer med et rundt Som eller en stor Naal, og stilles saaledes at en Tand har ført den anden igjennem saa stor en Bue, som de ffulle, baade naar Drevet fores af Hjulet og omvendt; man marqverer da paa enhver Patron de Punkter, der i disse Grcendseslillinger berøre hverandre, og flaaer forst igjennem> dem og derefter i en Afstand noget uden for dem, for at kunne komme til at afrunde Tændernes Hoveder Uden for de Deele, der komme til at virke, en Cirkelbue, hvilken da angiver Tændernes Længde, saaledes som siden, naar hvert System af Tænder afhandles specielt, vil blive nævnt. Det vil da vise sig, at Fremspringet ikke afhænger allene af det Antal Tænder, fom Hjulet har, men og af det Antal som Drevet har, og altsaa ingenlunde kan være nogen constant Stsrrelse for alle Hjul, naar man fastsætter, at de altid flulle have et constant Antal Tænder i Indgribning. Som Folge heraf kunne da de forskjellige Tal, fom praktiske Forfattere angive, fom Forholdet mellem Tandens Tyk- kelse i Delingen og dens Fremspring ikke være rigtig, naar man vil, at de forfljellige Hjul flulle gribe eens ind, og det er derfor forklarligt, hvorfor deres Tal kunne være forffjellige; da imidlertid Hjul gjerne kunne gribe sorfljelligt ind og dog gaae godt, og da man i Praxis for større Hjul ikke just gjor Forholdet med Hjulets og Drevets Antal af Tænder meget stort, saaledes, fom siden skal sees; men heller vælger flere Hjul, saa kanden Indgribning, der betinges veddet af Praktikere antagne Fremspring, gjerne være tilstrækkeligt for de Hjul, der vilde fordre det storste Fremspring og mere, end tilstræk- keligt for dem, der ikke behøvede saa flovt et Fremspring. Af Angivelser af praktiske Forfattere vil jeg anføre først Althanses*). Han antager, at man bor gjore Tændernes hele Længde H af hele Deelingen og af disse gaaer paa Fremspringet og paa *) Schriften des Vereins zur Beförderung des Gewerbfleißes in Preußen, Jahrgang 1829, p. 226.