Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

201 fortegne Hjultænder, saaledes flt de i enhver Henseende kunne opfylde deres Bestemmelse, sjeldent er nødvendigt, at be,lytte saa vidtløftige deskriptiv geometriske Fremgangsmaader, som deskriptiv geometriske Forfattere angive*), saa at Theorien for Hjultænders cheoretifk rigtige Form neppe har den Vigtighed i praktisk Henseende, som adskillige Forfattere have villet give den. Grunden hertil vil let indsees naar man betænker, at selv ved Maski- ner, der forplante Tryk af 1000 £ og derover med hver Tand, bliver det Stykke af Tanden, der ligger uden for Delingen eller er den forende Deel, sjeldent mere paa korte Tænder, end saaledes at Chorden fer den afrundede Deel er | Tomme; Curven selv har neppe 2 Liniers Afvigelse fra Chorden, og som Folge deraf ville alle Cnrver, der gaae igjennem 3 saaledes beliggende Punkter afvige saa lidet fra hverandre, at det næsten bliver ligegyldigt hvil- ken man vælger, da de uundgaaelige Fejl, i Udførelsen paa de allerfleste Steder, kunne foranledige større Afvigelser, end den egentlige geometriske Form af Curven. Som Folge heraf kan man i Praxis holde sig til saädanne Linier, fom ere lette at udfore, og font i andre praktiske Henseender, saasom med Hensyn til Slid ikke have Mangler. For cylinr deriske Hjul ere de nævnte 3 Former, Epicycloide og Cirkel, Epicycloide og ret Linie, samt Cirkeldeveloppant, og Ckrkeldeveloppant af geometriffe Consiruckioner de, der ere de simr pleste, og for Keglehjul omtrent de samme, kun at Epicycloide» og Developpanten blive sphærifke. Jeg stal betragte Tænder efter disse Linier og derefter nogle af de ikke strerngt rigtige Former, som i Praxis substitueres for dem. 708. Constructionen af et Stokkedrev, der udvendigt fores af Hjul sees i Fig. 376; af et Hjul med Stokke, der fores af et Drev, sees Fig. 377; af et indvendigt Hjul, der forer et Stokkedrev Fig. 378 Constructionen af de plane Hjul af denne Art vil da sees efter det allerede i §. 3 Meddeelte. Man behover kun at rudele forst Drevets Delingscirkel efter det Antal af Tænder, fom man anseer fom Minimum, og dernæst Hjulets Delingscirkel efter Productctet af Tændernes Antal i Drevet og Forholdet tmel# lem dets Hastighed og Drevets. Paa Drevet construerer man om alle DelingspUnkter Cirkler af den Diameter, som Stokkene maae have for at have tilstrækkelig Styrke, eller rettere; da Delingen maa være indrettet derefter, af Tykkelse omtrent som af Delings, hoiden. Derefter construerer man Hjultcenderne fra en Afstand af Deling paa begge Sider af Delingspunktet efter en Epicycloide, der har til genererende Cirkel Stokkedrer *) Zeg kan for denne Paastand faae Medhold ikke blot af praktiske Forfattere, som Buchanan, Trcdgold, Farey, Rennie o.fl., men og af ikke eensidige Theoretikere, som Poncelet, Lefebure, Benoit o. fl. (26)