Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

207 men telle Fortegning af epicycloidale Tænder er temmelig omstændelig, og hvor flere Hjul skulle gjores, ogsaa lidt kostbar, da der horer fire Skiver til ethvert Par Hjul. Man har derfor foreflaaet at ffaffe Skiver, der besiode af Ringe paa en halv Tommes Tykkelse, der passede i hverandre, saa at man havde Skiver til at konstruere Hjul af gængse Di- mensioner, og hvis man havde mange Hjul at konstruere kunde dette maaskee være ret ber qvemt; men, som siden stal vises kan man, selv om man vil beholde for Fordybningen de rette Sider, med tilstrækkelig Nøjagtighed dog erstatte de epicycloidale Buer ved Cirkelbuer. 710. Den tredie simple Linie, der kunde frembringes, ved at anvendes ril For- tegning af Tænder, en jevn Forplantning, er C irkel develop pan ten, og som ret sirap skal vises, synes den til nøjagtige Hjul at være den, der næsten i alle Henseender fortjener Fortrinet og næsten ikke lader noget tilbage at onske, saa at disse Tænder fortjene at ber tragtes med særegen Opmærksomhed. Det er i det Foregaaende seek, at Normalen til Tændernes Bersringspunkt maatte, for at Bevægelsen kunde forplantes jevnt, bestandigt gaae igjennem Delingscirklernes Bersringspunkt. Er den constants Kraft, der virker paa Omkredsen af Delingscirklerne = Px og Ck den paa Normalen lodrette Linie, net); p R fældet fra et af Hjulenes Centrer, saa vil være det normale Tryk, der udsbes efter mT, hvoraf sees, at dette normale Tryk ikke kan blive constant, naar? er det, med mindre at Ck ogsaa er constant, eller altsaa, med mindre Normalen mT har en uforan- derlig Stilling, eller Berøringspunktet m bliver paa denne Linie. Deraf folger da, at dersom man fra C og CIZ som Center med Afstanden Ck og C, k, som Radius beskri- ver to Cirkelperiferier, der tangere den rette Linie, i hvilken Berøringspunkterne ligge, saa ville TændernesCurver ikke være andet, end Developpanterne amb og der ere frembragte ved Afrulling eller Paarulliug af Stykkerne mk og mkx af den omtalte rette Linie omkring de ovenfor omtalte Cirkler. Da saaledes Beliggenheden af den rette Linie Ck ervilkaarlig, bliver det forst nødvendigt noget nøjere nt mrderssge denne. Det er indlysende, at man bor give den rette Linie Ck en Beliggenhed saa uær, som muligt, til den, at være lodret paa Centralliuken, deels fordi man altsaa ikke behøver at lade Tænderne være saa lange, øg deels fordi da deres Indgribning saa lidt, føm muligt fjerne sig fra Centrallinien; at lade den være aldeles lodret vilde ikke gaae an, da i saa Fald kun Indgribning efter den kunde ffee i det forsie øjeblik, med mindre man gjorde Tænr derne hule i en vis Afstand fra Centrallinien. Det nærmeste, den kan komme til Central- lien, er den Stilling, i hvilken den staaer lodret paa Radien til det sidste Punkt, i hvilket