Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

2LL Anmærkning 2. Med Hensyn til Hjulenes Stsrrel'se, Tændernes Bredde og Tykkelse gjelder naturligviis med Hensyn til Keglehjul aldeles de samme Regler, som for Cylinderhjul, hvorhos dog maa bemærkes, at som Tykkelse for Hjultænderne regner man scrdvanligst Tykkelsen paa Midten; hvor det er muligt, vælger man ikke gjerne mindre Kegler, end at Tykkelsen ved den smalere Ende kun er mindre, end Tykkelsen ved den bredeste, deels fordi de ved Afslibningen, der ffeer omtrent eensformigt over hele Bred- den, da mindre svækkes, og deels, fordi man da er mindre udsat for at have for tykke Tænder for oven. 714. Med Hensyn til Formen af Tænderne efter Bredden af Krandsen eller Længden af Axen er kun lidet at bemærke. Sædvanligst ligger Midtelinien af en Tand i en Meridanplan; men det vil kndsees, at den og kunde ligge anderledes, naar kim Indgrib- ningen mellem ethvert Breddeelement af Tanden fyldestgjorde de ovenfor gjorte Fordringer, det har derfor ikke fejlet paa en heel Deel Kunstlerier, ved hvilke man har troet at kunne bevirke en jevnere Jndgribning, man har stillet Tænderne paa ffraae paa Krandsen, efter en brækket Linie, efter en Bue o. s. v. De allerfleste af disse formeentlige Forbedringer foraarsage deels en større Friction mellem Tænderne, deels et Sidetryk, der stræber at vrie Hjulet paa Axen o. s. v., og gjore tillige Hjulene vansseligere at forfærdige, uden at der ved deres 'Anvendelse opnaaes nogen Fordeel; den eneste af disse Afvigelser fra den sædr vanlige Stilling af Tænderne, der synes at fortjene nogen Opmærksomhed er den, med saakaldte fortsatte Tænder. Man har deelt Tandens Bredde i 2 eller 3Dele, og istedetfor een eneste Tand efter en fortlobende ret Linie anbragt eller f af Bredden efter een Deling; den anden Deel efter samme Deling; men med Delingspunkterne saaledes fort- satte, at de falde ved tø Forsætninger midt imellem to nærmestliggende Delingspnnkter i den forste Cirkel, eller ved 3 Afdelinger i en Afstand af Deling fra den nærmestliggende Deling, og saaledes fremdeles saaledes, som Fig. 391 viser. Det er aabenbart, at en saadan Forsætning virkeligt staffer en jevnere Gang og bedre fordeler Trykket paa Tæm derne og Axen, saaledes at Tandens Tykkelse kan være mindre, da ingen Tand bærer det hele Tryk ufordeelagtigt, og det kunde derfor sikkerligr være fordeelagligt, at bruge en saadan Forsætning ved meget brede Hjul, der flulle forplante betydelige Kræfter og ikke kunne have et meget stort Antal Tænder, hvis det ikke var noget vanskeligt at forr færdige saadanne Hjul med behørig Nøjagtighed, og hvis de ikke kunde blive farlige ved en mindre Grad af Nøjagtighed derved, at muligen kun | af Tandens Bredde kom til at bære det hele Tryk, hvilket let kunde blive Tilfældet. Man har derfor vel brugt