Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
217 er det kun sjeldent, at der vilde vcere Fordele derved, da store smedede Hjul ere saa be- tydeligt dyrere, end stobte, saa at det i de fleste Tilfælde kun foranlediger unyttig Be- kastning, at bruge smeddede Hjul. Ved de allermindste Hjul bruger man H/ulene af Messing og Drevene af Staal, hvilket giver ringe Friction og Slid og stor Varighed. At bruge Træetcender er imidlertid ikke at anbefale hvis Hjulene have virkelig Hastighed af deres Periferie af mindre end 2—3 Fod i Secnndet, og hvor Kraften virker aldeles jevn. I disse Tilfælde kan man især ved Forplantningen af store Kræfter med simre Fordeel bruge Hjul heelt af Stobejern; thi Frictionen er da saa ringe, at den ikke kom- mer stort i Betragtning og Afstivningen af Tænderne næsten mindre, end om man brugte Træetcender, der let ved meget store Tryk flides overordentligt. Til Kokke bor man bruge kortfibrede haarde og stærke Træsorter, der have næsten samme transversale og longitudinale Styrke og ikke let flosse sig. Af vore indenlandske Træesorter bruger man almindeligst Avnbog og undertiden simpel Bog-og Nsn, der dog neppe ere saa gode, som Avnbog; noget bedre, end Avnbog ere Hvidtorn og Skovæbletrcee, der er mere kortfibrede end dette, men vanskelige at faae uden Knaster og Tværtræe. Af fremmede Træesorter er Guayak eller Pokkenholt samt Bupbaum de bedste af de ikke overdrevent dyre Træer sorter og overgaae i Styrke og Varighed langt vore indenlandske Træesorter; men det ffulde kun være i de Tilfælde, at man vilde have meget tynde Tænder, at det vilde være fordeelagtigt, at bruge disse dyrere Træesorter fremfor vore indenlandffr. 717. Udlosningsindretninger ved Tandhjul, saaledes, at de kunne sættes til og fra efter Godtbefindende, kunne enten vcere bestemte til at foretage dette, naar Hjulet er i Hvile eller naar det er i Bevægelse; det fsrsie er naturligviis det letteste, at ffaffe hensigtsmæssige Constructioner til, og er og det hyppigst anvendte. Man bruger enten at flotte Hjulets Axe saaledes,- at Tænderne gane forbi hverandre uden at fatte, eller at forstyde Hjulet paa Axen, saaledes at Hjulene ikke ligge t samme Omdrekningscylknder eller Kegle. Til den Ende har man Axen til at flytte om et Charmere, saaledes som Fig, 392 viser, i hvilken Figur Taplejet for den ene Ende af Axen ligger paa Tvcerstykket ab, der ved en Vcegtstang cd kan loftes tilstrækkeligt op i det det drejer sig om a; den anden Ende af Axen ligger da paa en Pande, der enten er aaben, eller hvis Overstykke er saaledes construeret, at det kan tillade den fornødne Løftning af Axen. Til at skyde Hjulet paa Axen er det nødvendigt, at have en Indretning som Fig. 393, der er Afbildning af et Stykke af Hjulvcerket ved en Meelqvcern, og viser for en staaende Axe Indretningen for at kunne lade Hjulet flyde sig paa denne; I er Taplejet for en siaaende Axe, paa hvilken er anbragt Drevet E, der sidder flydeligt; men ikke drejeligt paa Axen, og griber ind i (28)