Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

218 et ikke afbildet Hjul. Drevet E hviler øg bevæger sig paa en Ring, der bæres af Støtterne I, der igjen hvile paa Brystet af Skruen f, der har til Hoved et Haandtag e. Drejes Skruen f, saa vil den kunne lofte E op til Stillingen E,, i hvilken det ikke længer griber ind i det ikke forskudte Hjul. Man vil let kunne forestille sig hvorledes man kunde anbringe analoge Indretninger ved Hjul paa liggende Axer, hvilke og naar Hjulet ikke var meget bredt, kunde skee med Nykkestang. Hvilken af disse Indretning ger der bor bruges, afhænger af Hjulets Forbindelser; begge have næsten samme Ufuldr kommenheder. Vil man kunne lese Hjulet ud under Bevægelsen, da kan dette flee ved at lade det gaae rundt paa Axen og ved en Udløser, fom een af de Tab. XXX afbib hede, vcrre forbundet med Axen; vilde man kunne sætte det til igjen under Bevæ- gelsen, maatte man anvende en Udloser med Friction, dog vilde en saadan vanskeligt kunne anvendes, hvis Hjulet forplantede meget store Kræfter. En saadan er afbildet i Fig. 394, Fig. A og B, i hvilke Figuren B er den fiirkantede Deel af Axen, paa hvilken ligge en Skrue E med Bremsen ab, i hvilken to paa Hjulets Arme ridstaaende Bolte cd kunne gribe ind; gh er Plads-for Nykkestangen. Skulle Hjul hyppigt og kun i kort Tid h ver- gang være udløste, er denne Indretning at foretrække for de to andre; men ffal det gaae længe paa Axen, da er det at befrygte, at det kunde gides saaledes, at bet til sidst blev vaklende, og ikke ret centreret, man har derfor lagt inde i Hjulet en Bosning saaledes, at det kunde kiles efter og i alt Fald bosnes op. Under denne Form vilde jeg fore, trække denne Udlosning fremfor begge de foregaaende, og sikkerligt fortjente denne Maade at forbinde Hjul og Axe med hverandre, hyppigere at bruges, end det steer, da den giver ved flere Lejligheder ads?illige Beqvemmeligheder. Hvad tidligere er sagt om Con- structionen af Bremsen gjælder naturligviis og her. 718. Vil man have Hjul saaledes indrettede, at man efter Godtbefindende kan ved dem forplante en Bevægelse, snart i een Retning snart i en anden, da kan man ved Cylinderhjul indrette dem saaledes, som Fig. 395; viser, at paa den ene Axe AB, ere anbragte to Hjul, der kunne gaae rundt paa Axen, naar de ikke holdes af en Udløser. Det ene af disse Hjul griber ind i et Hjul C, der er anbragt paa den anden Axe; det andet Hjul griber derimod ind forst i et paa en Axe siddende Hjul D, der igjen griber ind i et Hjul paa den samme Axe, som C. Det vil da saaledes være indlysende, at Axen vil dreje sig i forskellig Retning efter som Udløseren gribe ind i A etter B. Ved Keglehjul kan man, søm Fig. 896 viser, lade to Keglehjul GII, der kunne gaae rundt paa Axen, ligge diametralt modsat og gribe ind i et Keglehjul F, og ved Udløsere E og F, efter Godtbefindende eet af dem være gjort fast til Axen. Man kan og som i