Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

228 bliver og Stangens Tendents til at trykke med Bagsiden analog med Trykket ved Nokker, der løste Stampere (Art. 646). Anmærkning 2. Undertiden vil man øg, at Stangen stal kunne være drejelig øm en Længdeaxe. Z dette Tilfælde vælges da istedetfor Stang et cylindrisk Legem, der er fremkommet derved, at Kammen har drejet sig om en ret Linie, der er parallel med Tangenten til Hjulets Delingscirkel. Anmærkning 3. Allerede i Artikkel 724 er sagt, at Formen af Skruegevinderne og Hjultænderne ved en Skrue uden Ende, fluide i en Plan lagt gjennem Skivens Axe lodret paa Hjulets Axe, være den samme, som ved en Tandstang'; man maa derfor, hvis man bruger en fladgænget Skrue bruge et Hjul med Developpant-Tænder, eller hvis man vil have rette Tænder, gjere Gevindernes Gjennemsnit cykloidale; det Forste er i Almindelighed at foretrække. 731. Hvad angaaer Frictionen ved Tandstangen, da lader dennes Størrelse sig ligefrem udlede af Theorien for Tandhjuls Friction ved ogsaa i denne Henseende at betragte Tandsiangen, som et Tandhjul, hvis Radius er uendelig ftov. Sættes i den Art. 699 og 700 givne Formler for Tandhjulets Friction Rx = oo og R betragtes, som Drevets Radius, da bliver F = fP, hvilket altsaa med samme Betydning af Bog, staverne, som i hiin Artikkel, er Udtrykket for Tandsiangens Friction. § . 2. 732. Hyppigt anvendes ved en retliniet Bevægelse til at forandre Hastighed den de saakaldte Tridse for bin delser, der dog i Almindelighed kun bruges for at udeve et betydeligt Træk ved Hjælp af en mindre Kraft, der virker paa den frie Ende af det bøjelige Legem, der gaaer overjS kiv erne, eller de omdrejelige Legemer, over hvilke det bøjelige Legem bevæger sig. For en Deel ere Tridseforbindelserne allerede omtalte i Statiken, og deres reen statiske Theorie, naar ikke tages Hensyn til Frictionen, kan altsaa her antages som bekjendt, derimod maae her de gcengse Former af Tridseforbindelser, deres Theorie, naar Frictionen tages med i Betragtning, og endelig de forstjellkge Formers Hensigtsmæssighed for de forstjellige Tilfælde, der kunde forefalde i Praxis, her omtales. 733. Elementerne i en Tridseforbindelse, der scedvanligst benævnes en Tallie, eller naar Skivernes Antal er over 4, en Gie, ere da Skiverne eller de bevægelige Dele over hvilke det bøjelige Legem gaaer; disse have om Kanten en