Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 229 Rende, eller den saakaldte Skslp(Fout, Snoer løb), og dreje sig om Nagler eller Bolte, der tillige gaae igjennem det saakaldte Blokhuus, inden i hvilket Skiven gaaer i Dammen og uden om hvilket scedvanligst gaaer en Stroppe af Toug eller Beslag afIern. Blokhuset, Skive eller Skiver,Nagle og Stroppe tilsammen kaldes Blokken, og det bøjelige Legeme, der scedvanligst er en Trosse, kaldes som Deel af Tallien eller Gien, Gie- eller Tallieloberen og Hullet, der dannes af Skive og Blokhuns, hvorigjenuem Løberen gaaer Skivgattet. Den frie Ende, i hvilken hales, om den ikke er gjort fast til en Vinde, eller paa anden Maade, kaldes Tampen, og den om Skiverne viklede Deel kaldes Parterne. Gaaer den frie Ende over en fastsiddende Ledetridse, da kaldes denne scedvanligst en Halvtallie. Tallieloberen siges, at være forskjelligt indr skaaret efter den forskjellige Maade, hvorpaa den er i Forbindelse Skiven og Blokken. -De to vigtigste Maader ere, at Tallieloberen, som f. Ex. Fig. 411 og fiere vise, kun bestaaer af et eneste Toug, der gaaer successivt over eller under alle Skiver, hvilket kaldes Tailler med sammensatte Blokke, eller nt Tallier lvberen bestaaer, som Fig. 409 og 410 vise, af flere Stykker, der paa forffjellig Maade kunne gaae over eller under Blokkene, hvilket kaldes Takler, af hvilke igjen Forbindelsen i Fig. 409 kaldes Takler med Lvbeb lokke, og den i Fig. 410 afbildede Takler med indstroppede Blokke. Tallier med sammensatte Blokke kunne igjen enten have alle Skiverne jevnsides liggende, saaledes at alle i samme Blok have en fælleds Omdrejningsaxe eller Nagle, saaledes som Fig. 414 og flere vise, eller Skiverne kunne ligge i samme Plan, saa at Naglerne ligge over hverandre, som f. Ex. i Fig. 419 og kaldes da Tallier med Fiolblokke. Imidlertid combineres disse to i Gier paa flere forffjellige Maader, saaledes som Fig. 413, 414, 416, 420 og flere vise; disse Forbindelser have i vort Sprog ikke alle særegne Navne, da de saa sjeldent bruges. Scedvanligst benævnes Blokke kun efter Skivernes Antal, een ski ve de og to skive de, eller ved Gier treskibede, fiirskivede o. s. v. 734. Efter disse forklarende Bemærkninger vil jeg forst omtale disse Tridser forbindelsers statists Theorie og derefter gaae over til at betragte dem med Hensyn til Detaillet af deres Construction og deres Hensigtsmæssighed for de forffjellige praktiske Anvendelser. Tages ikke Hensyn til Frictionen, da vil, som det kan ansees bekjendt fra Statiken, Ligevægtsbetingelserne for de forskjelligsre Tridseforbindelser let lade sig udlede ved Hjælp af de virtuelle Hastigheder. For Tridseforbindelsen Fig. 408 vil saaledes let ind- sees, at Under Forudsætning, at Snorene ere parallele, vil den frie Ende af Snoren gjenr nemløbe et doppelt saa stort Rum, som Snoren t, og denne igjen et doppelt saa stort,