Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

230 som s 0. s. v., saa det Rum, som den frie Ende gjennemlober er 2M, naar n er Antallet af Lobetridser. Virkes ved Tridseforbindelsen Fig. 409, ved hvilken x og y ere to loft Blokke; men den sverste Blok isiedetfor at være fast, hæftet til Enden af et Tong, der gaaer fra den anden Blok over den forste Tridse z, paa Tonget n, saa ville Blokkene x og y uærme sig til hverandre i Forhold til det Antal Skiver, som de have; men medens v stiger, synker z, og saaledes vil da y kun hæve sig halvt saa meget, som den ellers vilde, og følgelig vil Forholdet mellem Px og P kunne være doppelt saa stort, som ved den forrige Forbindelse. Ved Tridseforbindelsen Fig. 410 ere Enderne af Tongene alle gjorte fast til den Gjenstand, paa hvilken der stal trækkes, saa at, om f virker med en Kraft P, da vil d virke med en Krafts 2 P; e med en Kraft 2. 2. P o. s. v., alle disse Træk virke samlede paa Modstanden, saa at altsaa Pt — P (2114*1 — 1) naar n er Antallet af Lobetridser. Ved alle Tallier, ligegyldigt hvorledes de ivvrigt ere indffaarne, vil Pt være = n P naar n er Antallet af de vir- kende Toug, i det nemlig den frie Ende forlænger sig saameget, som alle de virkende Tonge tilsammen forkorte sig, og Forkortningen for ethvert bliver ligesior. Anmærkning. Da ved Tridseforbindelser med Lobetridser Tougene ikke forkorte sig ligemeget, er det en Selvfølge, at Blokkene ikke alle kunne bringes heelt op til Befæstelsen; og at de altsaa fordre en Understøtning en heel Deel højere oppe, end det Punkt ti! hvilken Byrden skal loftes. Det vil saaledes indsees, at i Tridseforbindelsen Fig. 408 vil den forste Lobetridse, ved hvilken Lasten virker, gjennemlobe Hojden a, den anden Hojde 2 a, den tredie 4a o. s. v., hvilke Længder være L; saa at altsaa a s= I L, at = f L og a2 = L. Tridsen kan ikke virke længer, naar Parten n er blevet =: O, og følgelig maa den Tridse, ved hvilken Byrden er anbragt, være i det mindste |L eller a underneden Ledetridftns Centrum. Lignende Betragtninger lade sig og anstille med Hensyn til andre lignende Tridseforbindelser. 735. Hvad angaaer de passive Resisientser ved Tridseforbindelser, da kunne disse udledes af den i Art. 655 for Vinden givne Theorie. Sættes i Formlen for Vim dens Friction r = R, saa vil for det Tilfælde, at Kræfternes Retninger gjore en Vinkel = å med hverandre, erholdes (ri m ) _________________________________________________________________________________ P, + 5ß(c+c,P,)|R + -'.fi-V<(p+PI)= +CP+2P,) Pcosa + Pz og for de! Silfælbe, at Krirsterne virke pmrdffdt, t A m ) P R = j P, 4- yp- (c 4- ct P J R 4~ rx (p + + p)> / z n- )