Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

244 i Bevægelse ved en Vægtstang 6, der bevæger Stemplet paa den i Fr'g. 319, afbildede øg Art. 642, bestredne Maade, der her ikke behøver at ømtales nærmere. 742. Efter saaledes at have givet et almindeligt Begreb øm den hydrostatiske Presse ville vi nærmere betragte den i Detail. Med Hensyn til Stemplerne vil det da let indsees, at man i Valget af dem fortrinsviis maa see paa Muligheden at holde dem tætte ved det uhyre Tryk, font Vandet ndover, thi den storre eller mindre Friction, som de forffjellige Consirnctioner foranledige, kan man i Almindelighed aldeles oversee. Scrdvanligst vælger man i den nyere Tid, saaledes som Figur 428 B viser, at gjore begge Stempler massive og udvendigt afdrejede saaledes, at de kunne gaae i en Stop- pebosse (saakaldte Dykkere). Detaillet af Constructionen af det lille Stempel i den afbildede Presse vil være indlysende af Fig. B i Forbindelse med Fig. G. I Cylinder ren er inddrejet Plads for en Messingring, der omtrent har samme indvendige Aabr ning, som Stemplet, og hvis Overflade er uddrejet med concentriffe Ringe; den er i Detail viist i det nederste Stykke af Fig. G, ovenpaa denne, er lagt en s ringförmig Skive af blødt, med Olie gjeunenttrukket Læder, i hvilken Stemplet kun trangt kan ber væge sig; ovenpaa denne Skive er igjen lagt en ringformig Plade, i hvilken ligeledes er inddrejer Ringe, deroven paa atter en Skive Læder, og igjen oven paa dette en Messing- ring, som den underste, hvilke Skiver alle klemmes til af en Skive, der sees i det oberste Stykke af Fig. G, for hvilken er en Mottrik, hvilken saa nøje, som muligt passer om Dykkeren. Ved smaae Kolber kan dette være ret godt: men ved større af mere, end 1 til 2 Tommers Gjennemsnit har det nogen Vanskelighed at faae Skiven klemt godt til; paa nogle har man gjort Skivens Hoved som et Tandhjul i hvilket indgriber et paa Cyr linderens Overende anbragt Drev, der ved en Nogle kan drejes omkring; paa andre har man presset Roret ned med en overlagt Iernplade, der paavirkedes af Skruebolte, der gik gjennem Huller i den og en Fiantsche paa Cylinderen, og foroven havde Mottrikker; begge disse Constructioner synes at være for storre Cylindre at foretrække; paa mindre Cylindre kan man gjore Skruens Hoved fiirkantet og dreje den med en Nogle. 743. Constructionen af den storre Cylinder sees bedst Fig. B og C. Da den hydrostatiske Presse forst kom i Brug, troede man at kunne faae Stemplet til at gaae tæt i en udboret Cylinder ved opkrænget Læder, der sattes neden for Kolben; men dette har Erfaring viist, at være aldeles umuligt; saa at man m(nitte henvende sin Opmcrrkr somhed paa afdrejede Stempler, der gik i Stoppebssser. En sædvanlig Pakning holdt ikke tæt; mere Bifald fandt den senere anvendte i Fig. B og C afbildede Pakning, der for nærværende Tid næsten udelukkende anvendes. Ved a er Cylinderen uddrejet saaledes,