Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

246 744. Maaden, hvorpaa Norene ere forbmidne med Cylinderne sees tilsirækker ligt tydeligt af Fig. 428 B, hvor det viser sig, at de have Flantscher paa Enderne, der ligge an mod Læderskiver, til hvilke de presses med Skruer, der have Mottrik i det Stykke, i hvilket de skulle gaae ind i. Ventilerne ere sædvanligst Kegleventiler, der have en lang Ende under sig, der forst er rundt afdrejet, saaledes at den passer t Hullet og siden, fom Fig. L og F, af hvilke den forste er Mellemventilet og den anden Bundventilet, særskilt tegnede i større Maalestok, vise, trekantet affilede, saaledes, at de lade Plads for Vandet, der stal gaae igjennern, ffjondt de dog aldeles ikke tillade nogen Sideafvigelse af Keglen. Mellemstemplet er ved N Flg. B stoppet af en indffaaret Skive, der hindre det fra al gaae højere op, end nødvendigt er. 745. Af andre accessoire Dele maa endnn nævnes Udlad ningsproppen M Fig. B, der er en Skive, der forneden er kegleformigt afdrejet, saa at den passer i et Hul over Canalen; aabnes denne Prop, da vil Vandet kunne finde en Udvej fra den store Cylinder og altsaa dennes Stempel synke; ved et Nor kan man da lede Vandet til- bage i Beholderen. Sædvanligst bruger man og et Sikkerhedsventil L Fig. A, der sær- ffildt er afbildet i større Maalestok, Fig. D, og ligeledes sees Fig. B. Fra Kanalen mellem den store og lille Cylinder gaaer et Hul opad, i hvilket passer et Kegleventil C Fig. D, der kan aabne sig og gjennem Kanalen c lade i saa Fald Vand strømme nd. Dets oberste Stykke g er trykket af en Vægtsiang L, paa hvilken hænger fen Vægt f, der kan afpasses efter det Tryk, som Cylinderen skal kunne udholde. Undertiden bruger- man og en Trykmaaler, der angiver Trykket, hvilket er at anbefale, at anbringe overalt; men nodvendigvi'is maa anbringes, hvor man vil have en sikker Kundffab om det Tryk, der udsves; den kan imidlertid næsien erstattes af Sikkerhedsventilet, naar dets Vægtstang er godt inddeelt. Det sædvanlige Luftmanometer vilde her ikke kunde anbringes fordi Bevægelsen af Spærringsgviksolvet vilde ved saa hsje Tryk, hvorved Luften er saa sammentrykket blive saa ringe, selv om Differenzerne mellem Trykkene blive temmeligt store; og endnn mindre vilde der kunne bruges et sædvanligt O.viksolvbarometer, da Colonnen maatte være saa høj. Murray*) har derfor construeret een Fig. 430 afbildet Trykmaaler, der vist nok er meget sindrig, men temmeligt compliceret og derfor mindre hyppigt anvendt. A er et Nor, der staaer i Forbindelse med Canalen mellem Cylinderne, hvilket altsaa vil fylde sig med Vand, og derved trykke paa det lille Stempel B, der gaaer i en Stoppe, ) Bulletin de la societé d'Encouragcment 1816. Jan.