Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

253 vikle sig en.Kjede A, der med sin ene Ende ved en Krog Fig. 431 G er gjort fast ved Fjederhuset og med sin anden ligeledes ved en Hage Fig. F til et kegleformkgt Legem, paa hvilke den er paaviklet. Dette Legem, der har en spiralförmig Nende, i hvilket Kjeden finder Plads, er det man kalder Snekken, og det paa samme Axe befæstede Hjul, der for,' planter Bevægelsen til Uhrets øvrige Hjulvcerk, Snekkehjulet, der sees i Fig. E, hvor Snekken er viist i Perspectiv. Det er da indlysende, at hvis denne Spiral, der er ind- skaaret, er saaledes, at P<X) R = p r(x) naar P(x) er det variable Tryk, som Fjederen ndr sver, og r(x) Radien til det Punkt, som Kjedens lige Stykke tangerer til enhver Tid, R Fjederhusets constante Radius og p den consiante Modstand, da kan Pw, ffjondt bestandig aftagende, dog gjerne meddele Snekkehjulet en constant Omdrejningshastighed. 2lnmærkning 1. For at Kjeden, naar den er paaviklet Fjederhuset, igjen kan paavikles Snekken, maa natnrligviis baade denne og Fjederhuset kunne antage de fornødne Bevægelser uden at derved Uhrets øvrige Dele flyttes. Til den Ende er Snekkehjulet forbundet med Snekken selv, ved et Spærhjul, der sidder fast i Snakken og Sperhagen, med dens Fjeder paa Snekkehjulet; Fig. C viser Spærhjulet og Fig. D Snekkehjulet med Hagen. Fjederhuset.har ligeledes ved bb Fig. A et Spærhjul, der passer paa Fjeder- stiftens Fiirkant, der sees i Fig II. Fjederen maa, naar den er spændt visse Omgange, stoppes, ligesom og hindres fra at spænde sig heelt ud; hvorledes dette skeer, er allerede omtalt tidligere. Anmærkning 2. Nærmere Underretning om Formen af Spiralen, Maaden hvorpaa den udstjæres o. s. v., kan findes deels i Artiklen: Fusée i Dictionnaiie technologique, deels i Uhrmagerskrifter, som Berthoud, Jürgensen, Poppe, o. fl.; men maa her, som for vort Hjemed uvigtig, lades uomtalt. 751. Aldeles paa samme Princip beroe de faakaldte Spiralkurve. Til at ophente Erzer eller lignende Legemer fra store Dybder bruger man scedvanligst Hefter kraft; Hestene gaae i en sædvanlig Hestegang, som Figur 434 viser; denne Hestegang sætter i Bevægelse een til samme Axe fastgjort Tromle, om hvilken en Kjede vikler sig paa, og derved bringer Spanden, der indeholder Byrden, opad, medens en anden vikler sig af og derved bringer en anden Tonde ued, der stal fyldes, for siden, naar Hestene ere vendte, for at gaae t modsat Retning om, at fa ae den op, medens den forhen fyldte gaaer ned. Det vil da være indlysende, nt den Modstand, som Hestene ffnlde overvinde, eller det Tryk som de skulle udove paa Armen af Hestegangen, bestandigt vilde forandre sig, c in Lasten virkede altid paa en ligestor Væglsiangsarm, thi den Deel af Kjeden, der er opviklet